14. oktober 2019
Fuldmånen lyste flot op bag Flinteovnen i Rødvig sent onsdag aften og var sikkert ligeglad med, at der trods gammel børnelærdom stadig er fire uger til påske. Foto: Erik Nielsen
Fuldmånen lyste flot op bag Flinteovnen i Rødvig sent onsdag aften og var sikkert ligeglad med, at der trods gammel børnelærdom stadig er fire uger til påske. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forårsjævndøgn og fuldmåne - men stadig fire uger til påske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forårsjævndøgn og fuldmåne - men stadig fire uger til påske
Stevns - 21. marts 2019 kl. 14:15
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fuldmånen stod flot over Korsnæb og Østersøen, da Erik Nielsen onsdag aften vendte hjem til Rødvig efter et aftenmøde i Store Heddinge. Så flot, at han standsede bilen ved Christians Ø for at forevige den gule måne, som just da stod på himlen ved siden af Rødvigs vartegn: den gamle flinteovn. Et smukt syn, som han har valgt at dele med læserne.

Fuldmånen indtraf ifølge astronomerne kl. 2.43 i nat, som er det tidspunkt, hvor Månen er længst væk fra Solen set fra Jorden. Da den samtidig er tættere på Jorden end normalt, ser den større ud og kaldes derfor også for supermåne.

Onsdag var det forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange - og det betyder, at vi nu går ind i sommerhalvåret. De næste seks måneder vil dagen være længere end natten.

Men der er noget galt! For så burde det jo være påske nu. Det er gammel lærdom, at vores kalender styres af noget så kuriøst som Månens stilling på himlen. Reglen, som vi lærte i vores barndoms skole, lyder, at 1. påskedag falder på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Det har kloge folk vedtaget på kirkemødet i Nikæa - den nuværende tyrkiske by: Iznik - i år 325. Reglen kom, fordi man på den tid havde forskellige kalendere, der ikke altid kunne blive enige om, hvornår det var tiden at fejre påske. Mødet blev indkaldt af den romerske kejser Konstantin den Store, der ønskede at standardisere de kirkelige højtider.

Skærtorsdag i dag?
Så derfor burde det være 1. påskedag på søndag 24. marts - og i dag burde vi holde fri for at fejre skærtorsdag. Men hvis man slår op i kalenderen, står det sort på hvidt, at påskedag i år falder søndag 21. april - altså først om fire uger.

Hvordan hænger det sammen? Det kaster en artikel i Videnskab.dk lys over.

- Der er flere grunde til, at det går galt i år. Overordnet kan man sige, at vores kalender følger Solen, og den passer ikke altid helt sammen med Månens cyklus, siger Claus Jørgen Clausen, der er ph.d. i arkæoastronomi, der et krydsfelt mellem arkæologi og astronomi, til webavisen.

Vi skal tilbage til kirkemødet i år 325. For de kloge mænd vedtog ud over en regel for, hvornår det er tid at fejre påske, også en praktisk definition på, hvornår det er forårsjævndøgn. Datoen blev fastsat til 21. marts i vores nuværende, gregorianske kalender.

Men ifølge astronomerne falder forårsjævndøgnet ikke altid den samme dag. Deres definition på jævndøgn - både om foråret og om efteråret - er, at det kommer den dag, hvor Solen står lige over Ækvator - dvs. i zenit. Det gjorde den onsdag 20. marts - og sådan vil det i øvrigt være de næste mange år frem i tiden.

Men det vidste de gamle kirkefolk i Nikæa tilsyneladende ikke noget om. De har besluttet, at det er forårsjævndøgn 21. marts, og da fuldmånen indtræffer på samme dato, kan man ikke hævde, at det sker efter forårsjævndøgn. Derfor må vi frem til næste fuldmåne - der finder sted 19. april - før det udløser en påskedag søndagen efter. I år altså søndag 21. april.

Så lammestegen og påskekyllingerne må vente fire uger endnu. Vi må glæde os over, at til den tid har solen fået meget mere magt og øget sandsynligheden for, at vi kan sidde ude i det gode vejr og nyde foråret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk