19. april 2019
Ejendommen på Broveshøj 4 i Lille Heddinge har nu fået en fire-årig tilladelse som den første flexbolig på Stevns. Foto: Erik Nielsen
Ejendommen på Broveshøj 4 i Lille Heddinge har nu fået en fire-årig tilladelse som den første flexbolig på Stevns. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første flexbolig er godkendt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første flexbolig er godkendt
Stevns - 05. marts 2018 kl. 12:56
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter flere års ventetid fik ejeren af en ejendom på Broveshøj i Lille Heddinge torsdag aften sit ønske opfyldt. Kommunalbestyrelsen vedtog efter en afstemning at give en tidsbegrænset tilladelse til, at ejendommen får status af flexbolig. Det giver ejeren mulighed for at bo uden for kommunen. Tilladelsen gælder i fire år med mulighed for forlængelse, skriver DAGBLADET Stevns mandag.

arrow Læs også: Endnu en flex-bolig godkendt

Beslutningen var principiel, fordi det er den første tilladelse af sin art i Stevns Kommune. I modsætning til fritidsboliger er ejendommen udlagt som helårsbolig og kræver under normale omstændigheder bopælspligt, men med loven om flexboliger er der åbnet for, at man kan bo i en anden kommune end den, hvor flexboligen ligger.

Ansøgeren søgte allerede i 2015 Stevns Kommune om at give ejendommen status af flexbolig, men fik afslag med henvisning til lokalplanen, der ikke omtaler muligheden af flexboliger i Lille Heddinge. Imidlertid har det vist sig, at afslaget ikke var juridisk holdbart, da en lokalplan alene ikke er begrundelse nok for at give tilladelse til eller afslag på en flexbolig. Derfor besluttede Kommunalbestyrelsen i september 2017, at kommunen skal have en generel politik på området, så det tydeligt er slået fast, hvor på Stevns der kan gives tilladelse til flexboliger.

Imidlertid har ansøgeren søgt igen, og dermed er sagen blevet et principielt politisk anliggende. For den nævnte flexbolig-politik er ikke på plads endnu, og spørgsmålet var derfor, om den konkrete ansøgning skulle imødekommes. Flere politikere frygter, at hvis der først er givet en tilladelse, vil det skabe præcedens i andre sager - og så bliver det afgørende for, hvordan den kommende politik kommer til at se ud.

Ved afstemningen stemte 14 for at give den midlertidige tilladelse til ejendommen i Lille Heddinge, nemlig Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Nyt Stevns og Radikale. Dansk Folkeparti stemte imod, fordi partiet ikke finder tilladelsen vidtgående nok, mens Enhedslisten omvendt stemte imod, fordi partiet ønsker nedlagt et forbud mod flexboliger, indtil der foreligger en generel politik på området.

arrow Indskrænker flexbolig-områder på Stevns
15. december 2018 kl. 06:18 Opdateret: kl. 14:52
arrow Seks nye flexboliger godkendt
11. oktober 2018 kl. 13:03 Opdateret: kl. 13:03

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk