4. juni 2020
Efter ankomsten var der samling i den store gymnastikhal - med behørig afstand.
gallery icon

Se billedserie

Efter ankomsten var der samling i den store gymnastikhal - med behørig afstand.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Følelserne fik frit løb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Følelserne fik frit løb
Stevns - 19. maj 2020 kl. 17:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter mere end to måneders fravær blev mandag 18. maj endelig dagen, hvor Gymnastikefterskolen Stevns atter fyldtes med liv, stemning og glæde. Endelig fik eleverne lov til at vende hjem til Stevns, som skolen ofte kaldes blandt eleverne .

Det blev de helt store følelsers aften med masser af smil gennem tårer og langdistance krammere, grin og latter. Selv som udefrakommende var det svært at undgå lidt våde øjne. Der var ingen tvivl om, at det her var så stort for skolens elever.

Allerede før det aftalte ankomsttidsrum mellem kl. 19 og 21 sås lange slanger af biler i store dele af Boestofte med spændte unge mennesker og deres forældre, som ventede på at få lov at komme ind til de tre afsætningssteder med såkaldt kiss and drive-princip. Forældrene skulle blive i bilerne og sige farvel, da de ikke måtte komme med ind på skolen, hvilket der var fuld forståelse for blandt eleverne:

- I gør jo, hvad der skal til for at efterleve retningslinjerne og samtidig passe på os alle, så det er helt forståeligt, at der ikke skal være flere end højest nødvendigt ind på skolen, siger Charlotte Duschek.

Store forventninger
Det var tydeligt, at eleverne også var meget forventningsfulde, og vi spurgte derfor også, hvad de havde glædet sig mest til ved at komme tilbage, samt hvilke tanker de havde gjort sig om den kommende dagligdag.

- Jeg har glædet mig allermest til at være sammen med mine venner og bare det at være her igen og være en del af det unikke fællesskab, som vi har her på Stevns. Jeg håber da stadig på, at vi kommer til at lave gymnastik, men ellers skal dagligdagen bare gå med at være sammen, siger Lærke Caspersen.

- Jeg glæder mig til næsten alt ved at komme tilbage, lærerne, undervisningen, vennerne, hyggen - og næsten også rengøringen, smiler Ronja Møllegaard Pilemand.

Charlotte Dutschek var tydeligt rørt over gensynet:

- Det føles næsten helt uvirkeligt, at vi nu står her igen. Jeg var tæt på at miste håbet undervejs, så jeg er så lykkelig lige nu, at jeg har lyst til at tude - eller det gør jeg allerede, siger Charlotte Duschek.

Ændringer i hverdagen
I sidste uge havde alle elever et online møde med forstander Carlo Mathiasen, som fortalte om de ændringer på skolen, som eleverne ville blive mødt med.

F.eks. er de nu blevet opdelt i familiegrupper, som består af otte personer, der bl.a. spiser sammen. Disse grupper må eleverne godt være tættere på end én meter. Alle andre skal de holde én meters afstand til. Derudover har alle fået tildelt faste toiletter, og i spisesalen sidder alle med én meters afstand og spiser, fortæller Charlotte.

- Vi skal også gøre mere rent - to gange om dagen skal der gøres rent. Der er blevet lavet såkaldte spritterhold, som skal spritte af, og der er lavet ensretninger af flere gange på skolen og skilte og spritstationer alle vegne, tilføjer Lærke.

For Charlotte føles det næsten som første skoledag igen - sommerfuglene kører rundt i maven, siger hun.

Det nikker Lærke til og tilføjer:

- Jeg tror, at vi alle har forstået alvoren i det her, og at selv om det bliver svært ikke at måtte kramme mm., så er det ligesom vilkårene for, at vi kan vende tilbage og få lov at gøre vores efterskoleophold færdigt. Det er jeg sindssygt taknemmelig for.

Forstander Carlo Mathiasen er glad for at have eleverne tilbage på skolen efter den ufrivillige pause:

- Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver en anderledes hverdag, som vi alle skal vænne os til - både elever og personale. Når det er sagt, så har vores udgangspunkt som skole været at forsøge at lave en hverdag, der tilnærmelsesvis minder om det, som de kom fra - selvfølgelig med alle retningslinjer inkorporeret. Vi har arbejdet hårdt på at kunne lave efterskole, som stadig er meningsfuld for eleverne, og som kan være med til at give årgangen en værdig afslutning på deres ophold hos os, siger forstander Carlo Mathiasen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk