19. november 2018
Sidste år i oktober indviede daværende børneudvalgsformand Janne Halvor Jensen (DF) børnehaven på Hotherskolen, som dermed flyttede ud af lokalerne på Toftegårdsvej 1, også kendt som Tryggevælde Øst. Her flyttede Stevns Dagskole ind efter først at have forladt Boestofteskolen og siden Dalen 5, som viste sig at være for lille til formålet. Nu bruger Stevns Kommune over en million kroner på at renovere ejendommen på Toftegårdsvej. Foto: Henrik Fisker

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere penge til at renovere dagskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere penge til at renovere dagskolen
Stevns - 18. oktober 2018 kl. 06:41
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommunalbestyrelsen har godkendt, at der bruges flere penge end oprindeligt budgetteret på at renovere og ombygge lokalerne på Toftegårdsvej 1 i Hårlev, hvor Stevns Dagskole har til huse.

Det var det daværende børneudvalg, som i sidste valgperiode besluttede at flytte Dagskolen ind på Toftegårdsvej, som tidligere var rammen om børnehaven Tryggevælde Øst. Det skete efter, at børnehaven var blevet flyttet ind på Hotherskolen. Dagskolen blev dermed flyttet for anden gang efter, at den måtte forlade Boestofteskolen. Et mellemspil i den tidligere børnehave på Dalen 5 var ingen succes, da lokalerne viste sig at være for små til at huse Dagskolens aktiviteter.

Men lokalerne på Toftegårdsvej viste sig heller ikke at være lige så egnede til Dagskolens behov som til børnehave. Derfor afsatte Kommunalbestyrelsen sidste år 700.000 kroner på budgettet til en renovering og ombygning. Arbejdet har i høj grad været tilrettelagt i samarbejde med de involverede brugere, og alt i alt har det vist sig, at den afsatte sum penge ikke slog til.

Således er både fælleskøkkenet på 1. sal og legepladsen blevet ændret. Hele bygningen er blevet malet og ikke blot malerrepareret. Desuden har der været større udgifter til såvel flytning som til oprydning.

Merudgiften finansieres ved at bruge resten af renoveringspuljen for 2018 på Børn, Unge og Lærings budget. Her står 360.000 kroner, som med Kommunalbestyrelsens enstemmige tilslutning nu overføres til at betale for renoveringen og ombygningen af Dagskolen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk