16. oktober 2018
Omkring 500 døde fisk har Stevns Kommune i Tryggevælde Å nær slusen ud til Køge Bugt. Foto: Mads Brinck Lillelund
gallery icon

Se billedserie

Omkring 500 døde fisk har Stevns Kommune i Tryggevælde Å nær slusen ud til Køge Bugt. Foto: Mads Brinck Lillelund
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fiskedød i åen skyldes iltsvind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fiskedød i åen skyldes iltsvind
Stevns - 22. september 2018 kl. 06:57
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er intet, der tyder på en kemisk forurening af Tryggevælde Å som en direkte årsag til, at omkring 500 primært større fisk blev fundet døde på indersiden af slusen, hvor åen løber ud i Køge Bugt. Det konkluderer Stevns Kommunes natur- og miljømedarbejder Mads Brinck Lillelund efter at have undersøgt forholdene i den nedre del af åløbet.

arrow Læs også: Kommune: Massiv fiskedød skyldes formentlig iltsvind

- Vi har konstateret, at vandet i åen tættest på slusen i øjeblikket er ret iltfattigt. Der er kun et meget lille fald på åen, og vi kan se, at sluserne i længere tid har været lukket, så det iltfattige vand er blevet ophobet på indersiden af sluserne. Det betyder, at vandforholdene i bassinet i åens nedre løb minder meget om en stillestående sø, siger han til DAGBLADET Stevns lørdag.

Det er samtidig forklaringen på, at iltsvind kan opstå og slå mange fisk ihjel, selv om der efterhånden er gået nogle uger, siden den varme sommer og usædvanligt langvarige tørke skabte problemer i en række danske farvande.

Efter at nyheden om fiskedøden i Tryggevælde Å kom frem først på ugen, har den afstedkommet en del debat på de sociale medier. Blandt debattørerne er Niels Bauer, der i et opslag på Facebook lufter muligheden af, at der kan være tale om kemisk forurening fra et gammelt deponi fra Juncker Savværk.

»Deponiet blev af uransagelige årsager placeret klods op ad åen, og de kloakfolk, der lagde rørene fra Nicolinelund for et par år siden, fortalte mig, at jorden lugtede fælt meget af kemikalier. Og ydermere undrer det mig, at hverken frøer eller tudser har fundet den lille sø, der har etableret sig, egnet til beboelse - og det skyldes måske, at »boligforholdene« er utilfredsstillende«, skriver han i sit opslag.

DAGBLADET har forelagt denne iagttagelse for Mads Brinck Lillelund.

- Depotet, som omtales, er registreret hos os, og på baggrund af opslaget er vi ved at undersøge, om der kan være en sammenhæng. Men vi kan ikke sige noget om det på nuværende tidspunkt, siger han.

arrow 500 døde fisk fundet i å
19. september 2018 kl. 13:10 Opdateret: kl. 13:10

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk