24. oktober 2021
Inge Milbrat - blev budt velkommen som Kommunalbestyrelsens fjerde løsgænger.
Inge Milbrat - blev budt velkommen som Kommunalbestyrelsens fjerde løsgænger.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire politikere er nu løsgængere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire politikere er nu løsgængere
Stevns - 29. april 2017 kl. 11:00
Af Henrik Fisker

Kommunalbestyrelsen tog på sit møde torsdag til efterretning, at Inge Milbrat har meldt sig ud af Venstres gruppe og fremover er løsgænger.

Det fik en anden løsgænger: Thor Grønbæk til at bede om ordet:

- Jeg vil gerne byde Inge velkommen i den tredjestørste gruppe i Kommunalbestyrelsen, nemlig løsgængerne. Nu må vi snart til at holde fælles gruppemøder, sagde han.

Dermed hentydede han til, at der nu er fire politikere, der står uden for deres partier - og at kun Venstre og Socialdemokratiet med hver fem gruppemedlemmer er større.

Men både Thor Grønbæk og borgmester Mogens Haugaard har stiftet nye borgerlister, som de hver især er opstillet som borgmesterkandidater for - henholdsvis Borgerlisten Stevns og Nyt Stevns. Imidlertid kan de ikke repræsentere disse lister i den nuværende kommunalbestyrelse, oplyser kommunaldirektør Per Røner til DAGBLADET.

- Når de forlader det parti, som de er valgt for ved sidste valg, er de teknisk set løsgængere. Hvem de måtte opstille for ved kommende valg, har ingen betydning for deres status i den nuværende kommunalbestyrelse. Her forholder vi os kun til det seneste valgresultat, siger han.

Undtagelsen fra denne regel er Jørgen Gregersen, som ved valget i 2013 blev valgt for Stevnslisten. Siden blev han en del af den radikale gruppe, og det kan godt lade sig gøre, da Radikale Venstre i forvejen havde opnået valg til den siddende kommunalbestyrelse. Men hverken Borgerlisten Stevns eller Nyt Stevns stillede op ved det seneste valg og kan derfor ikke anerkendes som de to politikeres nye ståsted i Kommunalbestyrelsen, oplyser kommunaldirektøren.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk