20. marts 2019
Johnny Andersen fra Nyt Stevns - der også er formand for Hårlev Borger- og Erhvervsforening - fik 57 stemmer, hvilket ikke rakte til en plads i Kommunalbestyrelsen. Af dem fik han de 47 stemmer i sin hjemby. Foto: Kenn Thomsen
Johnny Andersen fra Nyt Stevns - der også er formand for Hårlev Borger- og Erhvervsforening - fik 57 stemmer, hvilket ikke rakte til en plads i Kommunalbestyrelsen. Af dem fik han de 47 stemmer i sin hjemby. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fintælling ændrede ikke valget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fintælling ændrede ikke valget
Opdateret 23. november 2017 kl. 12:57
Stevns - 23. november 2017 kl. 12:51
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Navnene på de 19 nye medlemmer af Kommunalbestyrelsen ligger fast. Fintællingen - der onsdagen igennem fandt sted i Hårlevhallen - ændrede ikke på den liste, som kommunaldirektør Per Røner ved halv to-tiden natten til onsdag kunne præsentere på valgcaféen. Det skriver DAGBLADET Stevns torsdag.

arrow Læs også: Flertallet tager alle formandsposter

Her var der kun seks stemmers forskel på to kandidater fra Nyt Stevns. Jørgen Larsen fra Hårlev blev på den baggrund udnævnt til nyt medlem af Kommunalbestyrelsen foran Conni Høgh Olsen fra Rødvig. Ved fintællingen blev forskellen på de to kandidater reduceret til fire stemmer således, at Jørgen Larsen nu er noteret for 129 personlige stemmer, mens Conni Høgh Olsen fik 125. Han er derfor valgt, mens hun må nøjes med at være førstesuppleant.

Fintællingen viste også, at valgets to absolutte topscorere nu ligger fuldstændigt lige, hvad angår personlige stemmetal. På valgnatten var kommende borgmester Anette Mortensen (V) noteret for 1184 stemmer, mens Steen S. Hansen (S) fik 1179. Men ved fintællingen mistede Anette Mortensen netop fem stemmer og dermed hele sit forspring, så begge spidskandidater opnåede præcist lige mange stemmer: 1179 til hver.

Listen over personlige stemmer afslører også, at Enhedslisten nu får et medlem af Kommunalbestyrelsen med færre stemmer end to af hendes partifæller. Gitte Christensen opnåede 52 personlige stemmer, mens Sejer Folke fik 121 og Lene Vestergård 68. Men da Enhedslisten opstiller prioriteret - også kaldet listeopstilling - betyder det som udgangspunkt, at det er parti og ikke vælgerne, der afgør, hvem der kommer ind. Det kommer nu Gitte Christensen til gode, da hun er opstillet som nr. 2, mens Sejer Folke og Lene Vestergård er henholdsvis nr. 3 og 4.

Indtil midten af september var Gitte Christensen udset til at være nr. 4 på listen. Så blev listens nr. 2: Betina Baden og Enhedslisten efter et internt opgør enige om at gå hver sin vej, og herefter rykkede Gitte Christensen op på andenpladsen - foran Sejer Folke af hensyn til partiets princip om ligelig kønsfordeling blandt kandidaterne. Forudset at stemmerne på Enhedslistens valgforbund med SF var faldet ud på samme måde, ville Betina Baden således kunne have kaldt sig medlem af Kommunalbestyrelsen, hvis hun var blevet hos Enhedslisten.

arrow Her er de nye politiske udvalg på Stevns
28. november 2017 kl. 14:02 Opdateret: kl. 13:25
arrow Stevns får fem politiske udvalg
28. november 2017 kl. 13:56 Opdateret: kl. 14:06
arrow De personlige stemmetal ved valget
23. november 2017 kl. 13:49 Opdateret: kl. 12:56

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk