18. september 2019
Dr. Carl von Cosel er uhjælpeligt forelsket i sin patient: Elena, der trods hans indsats bukkede under for tuberkulosen. 

Foto: Lars Horn / Baghuset
Dr. Carl von Cosel er uhjælpeligt forelsket i sin patient: Elena, der trods hans indsats bukkede under for tuberkulosen. Foto: Lars Horn / Baghuset
Foto: Lars Horn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Findes der kærlighed efter døden?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Findes der kærlighed efter døden?
Stevns - 08. januar 2019 kl. 14:26
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er snart to år siden, at Limfjordsteatret besøgte Stevns Teaterforening med tre udsolgte forestillinger om sangeren: Tom Waits besværlige livtag med tilværelsen. Træt lever og tungt hjerte rykkede ud fra de sædvanlige spillesteder til mindre, men ikke mindre autentiske scener som nu Olsens Bar i Strøby Egede. Her kom følelserne frem for fuld udblæsning.

Nu kommer de igen - folkene fra Limfjordsteatret med en ny, musikalsk fortælling fra den virkelige verden. Dr. Carl von Cosels Hemmelige Liv bygger på historien om en berømt videnskabsmand og røntgenspecialist, der levede i Dresden i tredivernes Tyskland.

Ind på klinikken kommer en dag en ung kvinde: Elena de Hoyos, der er ramt af tuberkulosen. Lægen falder pladask for hende, og det ligner kærlighed ved første blik. Men det er mere end det, for Carl genkender hende fra et syn, som han havde en nat som ganske ung, hvor netop denne Elena viste sig. Siden havde han vidst, at hun var hans livs kærlighed.

Elena de Hoyos bukkede snart under for tuberkulosen. Men Carl von Cosel godtog ikke døden. Han var ikke i tvivl om, at det kun var et spørgsmål om tid, før man kunne vække de døde til live. Her starter lægens liv sammen med liget.

Det er her, at røntgenspecialisten kommer på kant med de lægeetiske principper. Forestillingen rejser de påtrængende spørgsmål: Hvor går grænsen for at forlænge livet? Hvem ejer kroppen, når man er død? Med lægevidenskaben i dag kan vi give døende nye lunger og nyt hjerte. Vi kan 3D-printe nye blodårer, gro nye lemmer ud og lave genetiske kopieringer af celler til dyr og mennesker. Men er det i orden at forlænge liv, fordi man ikke ønsker at give slip - ikke bryder sig om dødens uafvendelighed?

Efter forestillingen kommer skuespiller Sune C. Abel - der spiller Carl von Cosel - ud og fortæller om, hvordan han »fandt historien og om processen med at gøre en uspiselig historie til vedkommende teater«. Det foregår på Store Heddinge Skoles lærerværelse ca. kl. 20.45- 21.15, hvor teaterforeningen holder baren åben.

Erikstrupscenen, Kronhøjvej 4, Store Heddinge onsdag 16. januar kl. 19.30: Limfjordsteatret opfører Carl von Cosels Hemmelige Liv. Medvirkende: Sune C. Abel. Sanger, fortæller og tankeskræmsel: Lasse Popp. Musikere: Kim Fast Jensen og Bastian Popp. Billetter á 250 kroner (løssalg), 125 kroner (medlemmer) og 60 kr. (unge) købes på www.stevns-teater.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk