10. august 2020
Lise Søelund holder foredrag med genforeningen som tema. 		          Foto: Henrik Fisker
Lise Søelund holder foredrag med genforeningen som tema. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem foreninger indbyder til fest for genforeningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem foreninger indbyder til fest for genforeningen
Stevns - 22. juli 2020 kl. 18:25
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ganske gratis - og du er inviteret, når fem lokale foreninger med Selskabet Højeruplund i spidsen indbyder alle til genforeningsfest på 100 års-dagen, hvor obelisken i Mindelunden blev rejst. Det sker på lørdag 25. juli klokken 19.30 på Traktørstedet.

Obelisk rejst i 1920
Obelisken er rejst i 1920 i anledning af Nordslesvigs genforening med Danmark. Krigen i 1864 var en katastrofe for Danmark. Vi måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen (Tyskland), og først 55 år senere ved fredsforhandlingerne i Versailles 1919 åbnedes muligheden for grænseændringer. Det bestemtes, at befolkningen ved folkeafstemning skulle vælge, om den ville være en del af Danmark eller fortsat en del af Tyskland.

Resultatet gav Danmark den nuværende grænse mod Tyskland, og glæden var stor i hele landet over genforeningen med Nordslesvig (det nuværende Sønderjylland).

På obeliskens fire felter på fodstykket står følgende tekst:

n Sønderjylland vunder, det er kampens mål.

n Hedenold 1864 - 1920.
n Højeruplund satte denne støtte.

n Mindet lader som ingenting, er dog et lønligt kildespring

n Rejst 1920. Teksten vedtaget på et bestyrelsesmøde den 17. juni 1920.

- Krigen i 1864 og genforeningen er den egentlige grund til at Selskabet Højeruplund og Mindelunden eksisterer. Så det ligger dybt i foreningens dna at markere det, siger Jens Carl Jørgensen, der er foreningens formand.

Festen arrangerer de sammen med Foreningen Norden, Grænseforeningen, Danmarkssamfundet samt Østsjællands Museumsforening, og de har i fællesskab fået kommunale støttekroner til det almennyttige arrangement, hvor de historiske bånd bindes og holdes i hævd.

Du kan nå at være med
Som sagt foregår det på Traktørstedet Højeruplund lørdag klokken 19.30, hvor der er gratis kaffebord med masser af kage. Lis Søelund holder foredrag med titlen: »Valg, vilje og vej« og derefter skal sangstemmerne nok tunes ind på forskellige fællessange fra den danske sangskat.

38 af de 70 pladser til arrangementet er booket. Så der er stadig pladser at få. Det eneste man skal gøre, det er at tilmelde sig hos Jens Carl Jørgensen ved at skrive en mail til formand@hb39.dk eller telefon 28935535. Alle er velkomne.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk