26. oktober 2021
Foto: Steen Østbjerg
Foto: Steen Østbjerg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fars kildeleg udviklede sig til vold mod sin 12-årige søn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Fars kildeleg udviklede sig til vold mod sin 12-årige søn
Stevns - 16. september 2021 kl. 05:52
Af Erik Nielsen

Stemningen i julemåneden sidste år faldt til nulpunktet hos en familie i Hårlev, da en kildeleg på en 12-årig drengs værelse pludselig udartede sig til vold, hvor hans far efterfølgende blev tiltalt og nu er dømt ved Retten i Roskilde.

Flere tydelige mærker og læsioner i ansigt, på krop og arme hos en 12-årig dreng fik i december sidste år politiet til at sigte og senere tiltale drengens far for vold.

Den 49-årige er nu også dømt for vold mod sin egen søn, hvor dommeren og de to domsmænd ved Retten i Roskilde dog mente, at der var nogle formildende omstændigheder i forhold til de omstændigheder, der havde ført til den voldelige adfærd, hvorfor de gjorde 40 dages fængsel betinget og samtidig idømte familiefaren 60 timer samfundstjeneste.

Desuden skal han være under opsyn af Kriminalforsorgen i det år, hvor han ikke må begå noget strafbart - ellers udløses fængselsdommen.

Den dømte skal også betale sagens omkostninger. Hverken anklagemyndigheden eller den dømte har anket dommen, der blev afsagt 23. august, oplyser Retten i Roskilde til DAGBLADET.

Flere forklaringer

Faren og den voldsramte søns bror blev ført som vidner til det, der skete 6. december 2020 ved 19.30-tiden i familiens bolig i Hårlev. Moren var på aftenarbejde og var derfor ikke hjemme.

Den 12-årige søn og hans søsters videoforklaringer blev afspillet i retslokalet, og der blev også fremlagt et lægenotat fra 7. december sidste år, som vurderer, at mange af de læsioner, der er fundet på den 12-årige er »helt forenelige med vold«.

Fra kilderi til slag

Det var kun faren og den 12-årige, som var i værelset, hvor en kildeleg udviklede sig til vold. Sønnen slog først faren, og den 49-årige mand endte med at slå voldsomt igen.

På et tidspunkt under kildelegen råber sønnen »stop, stop, stop!«, hvor faren har forklaret, at han straks stoppede, men umiddelbart efter begyndte hans søn både at slå og sparke ham, og da han pludselig ramte med et hårdt spark i skridtet var han ifølge sin forklaring ved at falde om, og sønnen sparkede derefter den 49-årige far i baghovedet, så han var ved at besvime.

Faren: Det var nødværge

Farens forklaring lyder derfor på, at han slog ud efter sønnen for at afværge flere slag og spark.

Det fik sønnen til at stoppe og lidt efter forlod faren værelset, efter han havde taget fat i håret på ham og givet ham et møgfald. Ifølge sin forklaring satte han sig i stuen og lidt senere spiste far og husets tre børn pizza sammen. Derefter kørte han en lang tur og lod sine tre børn være alene hjemme.

Han kom først hjem igen ved to-tiden om natten, men han blev siddende yderligere tre timer i bilen, inden han gik ind, og om morgenen da han vækkede børnene talte de ikke om episoden.

Retten begrunder sin dom med, at der på flere punkter er samstemmende forklaringer fra far og den voldsramte søn, og at man derfor mener at kunne lægge til grund, at faren har slået sin søn mindst to gange i ansigtet med flad hånd med en »ikke ubetydelig kraft«.

Dommer og domsmænd mener ikke, at der kan være tale om nødvendig nødværge, da faren blot kunne have fjernet sig fra situationen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk