24. oktober 2020
Det var her ved kridtbruddet, at de to mænd fra Holbæk fik fuglene på limpinden - bogstavligt talt. Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Det var her ved kridtbruddet, at de to mænd fra Holbæk fik fuglene på limpinden - bogstavligt talt. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fangede små trækfugle med ulovlige fælder og fik politiet på nakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fangede små trækfugle med ulovlige fælder og fik politiet på nakken
Stevns - 21. september 2020 kl. 12:32
Af Erik Nielsen

Politiet fik en lidt usædvanlig anmeldelse søndag eftermiddag om en ulovlig praksis, som fandt sted i og ved Omyas aktive kridtbrud ud til klinten.

Klokken 11 blev to mænd fra Holbæk således sigtet for at overtræde jagtloven, da de ved brug af en gammel mellemøstlig metode havde indfanget 12 små trækfugle af finkearten "Stillits".

Smurte lim på grene

Mændene havde simpelthen smurt muselim på nogle grene, de havde taget med sig. Grenene satte de to mænd op i et buskads i området, og når finkerne landede på grenene, sad de godt og grundigt fast og kunne ikke komme fri igen.

De to mænd på 27 og 38 år fra Holbæk blev afhørt til sagen, som de straks erkendte. Men over for politiet, forklarede de, at de ikke var klar over, at denne fuglefælde var ulovligt at praktisere. '

Mændene havde fuglene sat de indfangede fugle i et medbragt bur, og de havde ifølge politiet ikke lidt overlast.

Anmeldelsen om den ulovlige fuglejagt fik politiet fra en fuglekigger i området, som vidste, at det var en almindelig måde at fange fugle på i Mellemøsten, og at fuglene blev fanget for at blive spist som en delikatesse.

Politiet slap efterfølgende fuglene fri igen, og de var alle straks på vingerne og frit flyvende ud i det smukke landskab ved Stevns. De to sigtede kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

En lille trækfugl

Hos Dansk Ornitologisk Forening regner man med, at en del af de danske stillitser overvintrer herhjemme, mens andre trækker til Sydvesteuropa. Et mindre træk af norske og svenske fugle går gennem Danmark.

Stillitsen er en af landets mest farvestrålende fugle med sit røde, hvide og sorte ansigt og de gule vingebånd på de sorte vinger. Fuglen er ellers lysebrun på oversiden, og undersiden er lys.

Stillitsen er en smule mindre end gråspurven. Den opdages gerne på sit flugtkald, som er et ret gennemtrængende og særegent tikkelit, som har givet arten dens navn. Sangen består af en trillende kvidren kombineret med kaldet.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk