Hvis man skal forstå, hvem der bor inde i Bjarne Østergaard Rasmussen, skal man anskue ham sådan lidt tredimensionalt.
Fundamentet er hjemmebasen i Hellested, som vi kunne kalde »familie, dyr og natur«. Den er forudsætningen for, at de to andre dimensioner - dyrlægen og politikeren - kan fungere.
Familien består af hustruen: Anne, der er civilingeniør i Fødevarestyrelsen, de tre voksne børn: Camilla, Filip og Emil med adresser i henholdsvis Aarhus, Lyngby og Roskilde, og børnebørnene: Ronja på syv og Aske på fire år.
- Paradis på Jord er en tur med hele familien til Knuthenborg Dyrepark og være sammen om de oplevelser, som den byder på, siger han.
Så er der bedriften, der består af 50 tønder land jord, 50 høns, 50 papegøjer og 10 heste. Hvad det sidste angår, har Bjarne ikke tid at ride dem, mens han går levende op i avlsarbejdet.
På lørdag 8. august fylder Bjarne Østergaard Rasmussen 60 år. Det kommer dog ikke til at betyde ændringer i dagligdagen.
- 60 er jo kun et tal. Vi skal videre. Jeg håber at leve i mange år endnu og falde pludselig om, når jeg er blevet 100, siger han.
Bjarne Østergaard Rasmussen holder reception på Hårlev Dyreklinik, Faxevej 27 B, fredag 7. august kl. 13-16.
Læs hele portrættet i DAGBLADET Stevns onsdag
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her