17. november 2018
Retten i Roskilde idømt den 40-årige mand fem måneders fængsel, der er en fællesstraf for flere tidligere forhold. Foto: Katrine Wied
Retten i Roskilde idømt den 40-årige mand fem måneders fængsel, der er en fællesstraf for flere tidligere forhold. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fængsel for falsk anmeldelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fængsel for falsk anmeldelse
Stevns - 11. juli 2018 kl. 12:55
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Retten i Roskilde har idømt en i dag 40-årig mand fra Stevns fem måneders fængsel for dels falsk politianmeldelse, dels trusler om vold mod en ansat på Jobcenter Stevns. Manden er tidligere straffet bl.a. for vold og besiddelse af euforiserende stoffer, og den udmålte sanktion ved domsmandsretten er således en fælles straf for både de nye og ældre forhold, skriver DAGBLADET Stevns onsdag.

Manden er således dømt for 22. september sidste år at have ringet til Midt- og Vestsjællands Politi og fortalt, at en personbil med angivet nummerplade var på vej til Køge Station. Ombord i bilen skulle befinde sig terrorrelaterede personer foruden en stor mængde narkotika.

Men da politiet standsede bilen, var der hverken terrorister eller narko ombord. I stedet fandt patruljen mandens kæreste sammen med flere andre personer. Derfor blev han sigtet for falsk anmeldelse, da han - ifølge dommen - måtte have vidst, at hans opkald ville føre til, at politiet eftersøgte bilen for »om muligt at indlede strafferetlige undersøgelser mod personerne i bilen«.

En måned senere - 23. oktober - ringede den nu 40-årige mand til Jobcenter Stevns, hvor han truede en kvindelig ansat med ordene: »Du skal passe på, for jeg har rigtig mange voldsdomme bag mig og har siddet i fængsel i 10 år, og snart er du årsag til, at jeg får en fængselsstraf mere«.

Nu fik manden så en fængselsstraf mere - ikke for vold, men for at true sagsbehandleren. Selv erkendte den tiltalte, at han godt kan have sagt noget, der svarer til ordene i anklageskriftet, men han bestred, at det skulle opfattes som en trussel.

Anklagemyndigheden førte dog sagsbehandleren som vidne i retten, der fandt hendes forklaring om det passerede mest troværdig.

Retten fandt ved udmålingen af straffen, at det var en skærpende omstændighed, at manden tidligere er straffet adskillige gange, herunder for forhold, der minder om de nye tilfælde. Retten bemærker, at de nye lovovertrædelser kom hurtigt efter hans seneste løsladelse.

Manden blev ud over fængselsdommen pålagt at betale sagens omkostninger. Han modtog dommen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk