16. november 2019
Læge Hans Arne Pescettini i sin klinik i 2005, da han fejrede 25-års jubilæum. Foto: Henrik Fisker
Læge Hans Arne Pescettini i sin klinik i 2005, da han fejrede 25-års jubilæum. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et tæt forhold til patienterne betød alt for familielægen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et tæt forhold til patienterne betød alt for familielægen
Opdateret 01. august 2019 kl. 10:00
Stevns - 31. juli 2019 kl. 16:25
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Lægehuset i Store Heddinge omkring nytår 2014 holdt en velbesøgt afskedsreception for Hans Arne Pescettini, kom der rigtigt mange af hans patienter for at sige tak for god behandling - i ordets bogstavelige betydning. Efter 34 år som familielæge var det blevet tiden at sige farvel - til dels tvunget af omstændighederne, da hans eget helbred ikke mere helt levede op til forventningerne.

I sidste uge sov Hans Pescettini stille ind efter en længere periode med tiltagende sygdom. Han blev 70 år.

Hans Pescettini var familielæge med stort F, for han trivedes med sine patienter, som han ofte havde et tæt kendskab til. Efter at have været ammuniensis - dvs. ansat læge - et lille års tid blev han kompagnon i Lægehuset i 1980.

- Jeg nyder meget at have en fast patientskare, som jeg med tiden har fået et fortroligt forhold til. Det er deres liv og skæbne, som jeg har fulgt på tæt hold gennem årene. I de fleste livsforløb kommer der som regel både lette og svære stunder, når vi taler om helbredet. Det kan være tungt at skulle fortælle en patient, at vi har fundet »noget«, som skal undersøges nærmere, og som kan være en cancer. Men netop det langvarige fortrolige forhold gør, at det er muligt at tage en snak om de mange tanker og følelser, der naturligt melder sig efter sådan en meddelelse. Og heldigvis er det jo langt fra altid, at det, som vi har fundet, behøver at være livstruende, sagde Hans Pescettini til DAGBLADET i forbindelse med sit 25-års jubilæum i 2005.

Den vigtige samtale
Netop samtalen med patienten var central for ham. Og det er én af flere grunde til, at han meget nødigt ser brugerbetaling på lægebesøg indført:

- Det er da rigtigt, at nogle patienter kommer her med banaliteter, der isoleret set ikke kræver lægebehandling. Men ofte ligger der nogle dybere ting bag, når man går til lægen. Vi skal være der til at tale med patienterne om det, som optager dem. Hvis der kommer én og klager over tømmermænd og abstinenser, er det oplagt at få en snak om, hvorfor han drikker så meget. Pointen er, at hvis det koster penge at gå til lægen, så lægger vi også afgift på denne samtale, og så mister vi rigtig mange patienter, som af økonomiske grunde ikke vil komme, selv om de har behov for hjælp. Det er sådan set underordnet, om de har råd til at betale. Erfaringen fra tandlægerne viser, at der findes en del patienter - især unge - som vælger at spare denne udgift. Og så har vi et sundhedsproblem, slog han fast i samme interview.

Ud over at være en engageret familielæge var Hans Pescettini i mange år en afholdt kollega. Som formand for de praktiserende læger i Storstrøms Amt og siden næstformand i Region Sjælland tog han ofte del i den sundhedspolitiske debat - bl.a. med lægefaglige synspunkter om de store omstillinger, som de regionale politikere vedtog om sygehusstrukturen og den nære sundhed.

Meget af det faglige arbejde påtog Hans Arne Pescettini sig i sin fritid. Det samme gjaldt andre af hans gøremål - bl.a. som medlem af bestyrelsen for Selskabet Harmonien i Rødvig, hvor han sad frem til 2017.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk