21. oktober 2021
Lis Christensen og de andre styregruppemedlemmer er klar til at tage imod på fredag 8. oktober, når Blixen Klub Stevns holder møde. 												    Foto: Erik Nielsen
Lis Christensen og de andre styregruppemedlemmer er klar til at tage imod på fredag 8. oktober, når Blixen Klub Stevns holder møde. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et fællesskab for modne kvinder udvikler sig - der er plads til flere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Et fællesskab for modne kvinder udvikler sig - der er plads til flere
Stevns - 06. oktober 2021 kl. 06:36
Af Erik Nielsen

Et nyt og helt åbent kvindefællesskab har set dagens lys på Stevns. Og Blixen Klub Stevns har fået en drømmestart med snart 40 medlemmer, efter man i slutningen af juni havde stiftende møde i Stevns Frivillighedscenter.

Siden er der holdt endnu et møde og på fredag 8. oktober klokken 11-13 skal der lægges flere planer for fremtiden, hvor foreningens styregruppe håber at se endnu flere modne kvinder over 60 møde op.

Dette møde finder sted på Mødestedet ved Hårlev Bibliotek.

- Her vil der blive fremlagt nogle interessegrupper, som man herefter kan tilslutte sig, forklarer Lis Christensen, der er med i styregruppen, da hun kigger forbi redaktionen for at fortælle om den spændende nye forening:

- Jeg forlod selv arbejdsmarkedet for nogle år siden, og jeg har siden kunnet mærke, at der ligesom manglede et eller andet. Dette "et eller andet" kan alle nu være med til at definere for sig selv i Blixen Klub Stevns. Jo flere vi bliver, jo flere interessegrupper vil kunne dannes.

På introduktionsmødet fortalte daglig leder Lena Bjerrum Bach fra Stevns Frivillighedscenter, som er med til at hjælpe gruppen i gang, hvad Blixen Klubben er for en størrelse. Der blev også lavet Brainstorme for at finde ud af, hvad kvinderne gerne ville have af aktiviteter i det sociale netværk, som Blixen-klubben er.

Massevis af forslag

Ønskerne har været mange, som blandt andet en fysisk aktivitetsgruppe med: Musik/dans, cykling, gåture, motion i vand. Men også forslag til en kreativ gruppe med eksempelvis strik, syning, skindarbejde og en "Ud-af-huset gruppe" med ture i byen, shopping, cafebesøg, koncerter, bio og teaterture.

- Vi er så heldige, at vi har fået tildelt mødelokale på Mødestedet ved biblioteket og i den store sal fredage fra klokken 10-14. Det betyder, at vi har mulighed for at lave flere aktiviteter ad gangen, siger Lis Christensen.

Møderækken starter

I september mødtes kvinderne på ny, hvor der blev nedsat en gruppe, som skal løbe klubben i gang og besluttede den endelig form, og hvornår der skal være fællesmøde. Der var enighed om, at to timer måske er rigeligt.

Nu skal grupperne vil organisere sig i interesser. Og det kommer til at ske på fredag 8. oktober på Mødestedet mellem klokken 11 og 13.

Alle modne kvinder er velkomne til at deltage og høre mere om Blixen Klub Stevns - som selv kan være med til at forme efter interesser.

- Bare mød op og bliv inspireret og vær med til at forme udviklingen af klubben, lyder opfordringen fra en engageret Lis Christensen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk