

Se billedserie
Sydstevnshallen i Rødvig er et helt nyt valgsted. Før gik borgerne i Rødvig til valghandling på Harmonien, men efter den nye kommunale hal blev åbnet i august sidste år, så har Stevns Kommune nu mulighed for at afvikle valg i egne lokaler. Og det ser ud til at give pote.
Selvom flere vælgere ikke var klar over, at valget var flyttet - og således lige måtte runde Harmonien først, så kan man konstatere, at Sydstevnshallen klokken 11 havde den højeste stemmeprocent på Stevns med hele 20,1.
I 2014, da Europa-parlamentsvalget blev afviklet på Harmonien var det samme tal 16,9.
Esben Kaczmarek er en af dem, der stemte i Sydstevnshallen for første gang i dag.
- Det er altid vigtigt at tage stilling. Om det er til Europa-parlamentet eller Folketinget er underordnet. Jeg mener, der er min pligt at stemme, siger han til sn.dk, da han lader sin stemmeseddel glide ned i valgurnen bag ved stemmeboksene.
De andre valgsteder på Stevns melder også om højere stemmeprocent klokken 11 end der var i 2014.
Hårlevhallen 16.8
Strøbyhallen 18,7
Stevnshallen 19,5
Men ingen af de tre andre valgsteder i Stevns kommune kunne altså overtrumfe Sydstevnshallen, der havde over en femtedel af de stemmeberettigede igennem valgsluserne, da klokken var 11.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her