7. maj 2021
Jan Jespersen har meldt sig ud af det parti han i øjeblikket repræsenterer som medlem af Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune. Foto: Henrik Fisker
Jan Jespersen har meldt sig ud af det parti han i øjeblikket repræsenterer som medlem af Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enhedslistens stemmesluger melder sig helt ud af partiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enhedslistens stemmesluger melder sig helt ud af partiet
Opdateret 09. april 2021 kl. 16:10
Stevns - 09. april 2021 kl. 16:06
Af Erik Nielsen

Jan Jespersen har siddet i Kommunalbestyrelsen for Enhedslisten i snart to perioder - sidste gang fik han klart flest personlige stemmer. Men nu er det slut per dags dato har stemmeslugeren meldt sig ud af partiet.

arrow Læs også: Generalforsamling: 2020 var et godt år for Enhedslisten

»Efter vores generalforsamling har jeg fået svært ved at se mig selv fortsætte arbejdet i Enhedslisten, da bestyrelsen og jeg er af meget forskellig overbevisning om, hvilken retning Enhedslisten skal bevæge sig i,« lyder det fra Jan Jespersen, der sidder i Kommunalbestyrelsen for partiet i øjeblikket.

I pressemeddelelsen gør han opmærksom på, at han har meldt sig ud af partiet per d.d. (fredag, red.).

DAGBLADET har i den sammenhæng kontaktet Jan Jespersen for at få uddybet baggrunden for den drastiske beslutning.

Tilliden forsvandt

- Partiet har holdt generalforsamling og her valgte man en anden spidskandidat. Det tolker jeg, som at man ikke længere har tillid til min person og den måde, jeg har udført mit politiske hverv på. Nu har jeg tænkt mig grundigt om hen over påsken, og jeg tror det bliver svært at samarbejde med på den baggrund. Jeg følger ikke, at jeg har bestyrelsens tillid, siger Jan Jespersen til avisen.

Han ønsker ikke at sidde perioden ud i Kommunalbestyrelsen, men vil skrive til kommunaldirektøren og bede om at træde ud, så han kan overlade pladsen til en anden i Enhedslisten.

- Jeg er et ordentligt menneske, og jeg har altid argumenteret skarpt imod partihopperi. Man skal vide, hvem man har stemt på, så derfor trækker jeg mig helt. Jeg vil ikke fortsætte som løsgænger, siger han.

Kunne det tænkes, at du stiller op for et andet parti til valget?

- Nej, jeg kan ikke se mig selv i andre politiske partier, svarer Jan Jespersen, der ikke vil udelukke, at han engang ude i fremtiden kan finde på at melde sig ind i Enhedslisten igen:

Kan ikke fortsætte

- Men lige nu føler jeg mig svigtet af bestyrelsen og ønsker ikke at være en del af partiet. Når man er i et kollektiv, så skal man kunne se sig selv i fællesskabet, og det kan jeg ikke i øjeblikket. Jeg er selvfølgelig ked af at det skulle ende sådan, men når forskellen er så stor som det er tilfældet, ser jeg ingen anden udvej end at trække mig ud af partiet.

Han pointerer, at det har været syv spændende og lærerige år med kommunalpolitik, hvor han har lært mange interessante mennesker at kende.

- Det er syv år jeg ikke fortryder og altid vil tænke tilbage på med stolthed. Så tak til mine politiske modstandere for den tid der er gået. Tak for de kampe vi har haft, jeg har altid følt mig respekteret, på trods af vores forskellige holdninger. Og jeg håber alle vil få et godt valg. Jeg har brugt mindst 25 timer om ugen på det her, så det bliver noget helt andet nu, siger Jan Jespersen.

arrow Teaterforkvinde bliver ny kommunalpolitiker for EL
13. april 2021 kl. 17:03 Opdateret: kl. 12:32
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk