16. maj 2021
Stine Darville og Hannah Borly er et par modige piger fra Gymnastikefterskolen Stevns? nuværende elevhold, som tirsdag stillede sig op foran flere hundrede mennesker og leverede en flot grundlovstale. 						  Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Stine Darville og Hannah Borly er et par modige piger fra Gymnastikefterskolen Stevns? nuværende elevhold, som tirsdag stillede sig op foran flere hundrede mennesker og leverede en flot grundlovstale. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En tale fra ungdommen om fortiden og for fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En tale fra ungdommen om fortiden og for fremtiden
Stevns - 06. juni 2018 kl. 14:05
Af Erik Nielsen

Tirsdag kunne man virkelig høre, at eleverne på Gymnastikefterskolen Stevns har lært andet end gymnastik i det forgangne år.

arrow Læs også: Billeder og video: Grundloven fik vinger ved sand folkefest

Det kom også tydeligt frem i den veloplagte grundlovstale, som i år blev holdt af to af skolens elever, nemlig Stine Darville og Hannah Borly, der gik på scenen efter skolens forstander, Carlo Mathiasens, introduktion og fællessang i form af Den danske sag er en ung blond pige.

- Det er virkeligt modigt af de to piger at stille sig op foran alle jer og formulere, hvorfor grundloven og denne dag er vigtig at holde i hævd også for ungdommen, sagde forstanderen således, inden de to piger gik på scenen foran de mange fremmødte grundlovsgæster på skolen.

Hannah og Stine introducerede kort dem selv, og gav herefter en flot formuleret tale, der tog udgangspunkt i både deres ophold på Stevns, men også deres forhold til hvad grundloven betyder for deres generation.

- Vi er nok i bund og grund mere bevidste om, hvorfor vi fejrer juleaften og nytårsaften. Men vi mener til gengæld, det er megavigtigt, at holde fast i denne fejring af grundloven, som vi gør i dag. Det er vigtigt for vores generation, og det er vigtigt, at vi fastholder denne fejring for at sætte pris på de demokratiske værdier grundloven giver os alle, sagde Hannah Borly.

Stine Darville fulgte blandt andet op med ordene:

- Danmark er kendt som det lykkeligste land i verden. Nogle vil sige at det er fordi vi drikker lidt for mange øl, mens andre mener det har noget med grundloven at gøre. Vi har ikke det rigtige svar, men vi ved, at for at skabe et fællesskab, eller et samfund, kræver det nogle værdier.

Hereftefter en gennemgik hun de fem grundværdier, som alle eleverne på Gymnastikefterskolen Stevns skal forsøge at leve op til hver eneste dag, og Hannah Borly sluttde grundlovstalen af med ordene:

- Grundlovsdag er en smuk dag. Det er danskernes dag, og en dag hvor alle uanset køn, hudfarve og alder kan være med til at fejre det danske demokrati. Vi synes, at noget af det vigtigste på denne dag er at fejre friheden. Friheden for at være dem vi vil, friheden til at elske dem, vi vil, og friheden til at leve, som vi vil. Dette er ikke noget, vi tænker over er en gave, da det har været så lang tid i det danske samfund. Men frihed er ikke en selvfølge, og det er ikke noget, vi bare skal tage for givet. Det er vigtigt, at vi i dag er taknemmelige for vores rettigheder og er taknemmelige for, at vi er en del af et velfungerende demokrati.

Ikke kun i dag skal vi være taknemmelige for dette, men hver evig eneste dag. Danmark er et lille land på kortet, men et land med en meget stor personlighed. Vi er et af de lykkeligste lande i verden, og vi kan med sikkerhed sige, at dette blandt andet skyldes grundloven og de rettigheder det giver den enkelte dansker.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk