20. september 2021
Victoria Lyder Tissot fra Nationalmuseet har travlt med at blotlægge belægningerne under gulvet i Strøby Kirke.	                        Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Victoria Lyder Tissot fra Nationalmuseet har travlt med at blotlægge belægningerne under gulvet i Strøby Kirke. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En spændende udgravning midt i middelalderkirken - kom og kig med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En spændende udgravning midt i middelalderkirken - kom og kig med
Stevns - 14. september 2021 kl. 14:59
Af Erik Nielsen

Det er efterhånden over seks år siden, at sognebørnene i Strøbyområdet har været i deres egen kirke. Men i uge 37 og 38 åbner kirken dørene for interesserede. Og de vil se et noget andet syn end da kirken lukkede på grund af skimmelsvamp - Nationalmuseet er i gang med en udgravning under hele kirkegulvet i forbindelse med, at der skal lægges gulvvarme.

arrow Læs også: Billeder: Se her, hvad arkæologerne har fundet under kirkegulvet

Gulvet i Strøby Kirke er de seneste uger blevet gravet op forud for et større arbejde med at renovere kirken. Den har været lukket i over seks år på grund af skimmelsvamp, men før sommerferien i år blev kirken tømt for stort set alt, og arkæologerne fra Nationalmuseet rykkede ind.

Siden har de forsigtigt afgravet gulvet, siet jord og ler med et sold og søgt med metaldetektor efter fortidens spor i kirkerummet. Våbenhuset og et par andre tilbygninger er de næste arbejdsområder, og arkæologerne forventer at være færdige med deres minutiøse arbejde indenfor de næste tre uger.

Yderst sjældent

- Det er yderst sjældent, at vi får lov til at kigge med under et kirkegulv. Men da menighedsrådet har lagt sig fast på, at der skal etableres gulvvarme i kirken, så skal vi se om der er noget til hinder for dette ved at undersøge alle lag under gulvet, forklarer udgravningsleder Nils Engberg fra Nationalmuseet, da DAGBLADET kigger forbi for at se med og høre, hvad de indtil videre har fundet.

Flere begravelser og flere lag mørtelgulve end forventet er således blevet afdækket under Nationalmuseets aktuelle udgravning af gulvet i Strøby Kirke, Nordstevns Pastorat.

Arkæologerne har også fundet 14 såkaldte borgerkrigsmønter og nogle stykker kobberbeslag til beklædning. Helt som forventet, men ikke mindre interessant af den grund, er fundamenterne til de murede vægbænke fra den oprindelige romanske kirke kommet frem i dagens lys.

Flere restaureringer

- Vi kan se, at kirkegulvet har været gravet op i forbindelse med en stor restaurering i 1921, så jeg forventer ikke, at vi støder ind i noget af en så national vigtighed, så det går under kategorien »umistelig kulturarv«, så det forhindrer projektet med et gulvvarmeanlæg, men vi finder mange arkæologisk vigtige detaljer, da vi kan se de forskellige typer gulv, der har været anvendt op igennem tiden, forklarer udgravningslederen.

Kirken er ifølge Wikipedia opført mellem 1075 og 1120 i kvadersten af kridt. Det er dog ifølge Nationalmuseets mand på stedet ikke til at sige 100 procent, hvornår kirken stod færdig.

- Vi ved, der på det tidspunkt blev bygget flere hundrede kirker over hele Danmark. Men det er meget vanskeligt helt præcis at fastlægge, hvornår Strøby Kirke stod færdig. Men vi ved, at der i 15-hundredetallet er sket en kæmpestor udvidelse af kirken, hvor den er kommet til at se ud, som vi kender den i dag, siger Nils Engberg.

Når arkæologerne er færdige dækkes de undersøgte lag over med sand og en fiberdug, så det er tydeligt separeret fra det støbte gulv med varmerør, som kommer ovenpå.

Fra skimmel til nyt gulv

Når arkæologerne trækker sig tilbage for at skrive beretning om udgravningen, rykker håndværkerne ind. De skal rense for skimmelsvamp og renovere - blandt andet skal kirken som sagt have gulvvarme samt nye stole til at afløse de gamle kirkebænke, der var ramt af skimmelsvamp.

- De fund og den fortid, der er afdækket i Strøby Kirke, er på den ene side vildt spændende og på den anden side dejligt overkommelige for os som bygherre, siger formand for menighedsrådet i Nordstevns Pastorat, Jan Østerskov:

- Det skal forstås på den måde, at vi har fået værdifuld viden om og spændene fund fra vores kirke, mens det samtidig ser ud til, at der ikke dukker noget op, som forhindrer, at vores tidsplan for renovering af kirken kan holdes. Og det er vigtigt for budgettet, siger Jan Østerskov.

Byder indenfor

Mandag til torsdag i den indeværende uge og i næste uge byder arkæologer og Nordstevns Pastorat alle interesserede indenfor til en halv times kig ind i og fortælling om kirkens fortid.

Nationalmuseets leder af udgravningen Nils Engberg viser interesserede rundt i kirken i både uge 37 og 38.

For ikke at forstyrre og forsinke arkæologernes arbejde er det begrænset til en halv time mandag til torsdag i de to uger: mandag og onsdag klokken 17 til 17.30, tirsdag og torsdag klokken 12.30 til 13

Der er også en lille plancheudstilling i kapellet på kirkegården, hvor man kan se billeder af arbejdet og fundene. Udstillingen er åben i samme tidsrum.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk