28. juli 2021
I 2011 modtog en ydmyg, men glad Jonna Olsen årets Stevnspris af Kurt Jacobsen fra Folkeoplysningsudvalget. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

I 2011 modtog en ydmyg, men glad Jonna Olsen årets Stevnspris af Kurt Jacobsen fra Folkeoplysningsudvalget. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En ægte ildsjæl er brændt ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

En ægte ildsjæl er brændt ud
Stevns - 21. juni 2021 kl. 19:41
Af Henrik Fisker

Da Jonna Olsen for 10 år siden blev valgt som årets modtager af Stevnsprisen, var hendes første kommentar til DAGBLADET denne beskedne udtalelse:

arrow Læs også: Mindeord: Tak for din store indsats, Jonna

- Det er jeg nu ikke helt sikker på, at jeg har fortjent!

Selvhævdende var det sidste, som man kunne beskylde Jonna Olsen for. Men fakta er, at hele tre stevnske foreninger havde indstillet den lille kvinde med det enorme overskud til prisen. Her gik ord som »trofasthed« og »punktlighed« igen. Havde hun lovet at gøre en indsats, kunne man være sikker på, at arbejdet blev gjort. Uanset om det så var som »kassemester« ved Omsorgsbestyrelsens mandagscaféer, hvor hun sad ved døren og tog imod betalingen for dagens arrangement, eller hun samlede ind til Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælp. I 20 år stod hun for udlejningen af Skovvængehus i Bøgeskoven for Sct. Georgs Gildet - og selvfølgelig Kræftens Bekæmpelse, som hun sammen med Anny Borch Jensen var med til at grundlægge i 1986 og trofast sad i bestyrelsen for frem til 2018.

Hvor kommer overskuddet fra til alle disse gøremål? Et svært spørgsmål at stikke ud til en ældre, energisk kvinde, der egentlig altid bare har taget det for givet, at man skal gøre sin pligt.

En glad hjemmegående
I onsdags døde Jonna Olsen på sin 91 års-fødselsdag efter et langt, aktivt liv. Hun var enke efter afdøde Arly Olsen, der var praktiserende læge i Store Heddinge. Imens gik Jonna Olsen hjemme og passede de fire børn. Hun sørgede, forklarede hun avisens udsendte for 10 år siden, for, at børnene var rolige om natten, så deres far kunne få sin nattesøvn. Den rolle havde hun det godt med.

- Jeg kendte ikke til alle de besværligheder, som andre havde. Det har egentlig bare været godt, sagde hun og berettede om, hvordan hun så unge mødre køre deres små børn i skole bag på cyklen tidligt om morgenen, inden det blev lyst. Se, dét kan man kalde synd for familien, understregede Jonna Olsen.

Da Jonna Olsen blev 48 år, blev hun pludselig ramt af en kræftsygdom. Hun havde ellers aldrig været syg, men nu blev hun indlagt, og da hun kom hjem, havde hun »fået fjernet underlivet«.

- Det påvirkede mig, for jeg havde bekendte, der var døde af sygdommen. Men jeg kom mig fuldstændigt, og jeg slap for både kemo og stråler. Jeg gik en tur den første weekend efter, at jeg kom hjem - og så var jeg klar over, at nu skulle jeg udrette noget i mit liv, beretter Jonna Olsen.

Hun begyndte at sælge de små, røde sløjfer for Kræftens Bekæmpelse, og senere var hun som en selvfølge med til at stifte lokalforeningen. Da børnene var blevet voksne og flyttet hjemmefra, fik Jonna Olsen naturligt et overskud til udadvendt arbejde. Det har foreningslivet nydt godt af i rigtig mange år.

Aktiv fysisk og mentalt
Langt op i 80'erne holdt Jonna Olsen sig aktiv både fysisk og mentalt. Hun gik til morgensvømning hver mandag og torsdag kl. 6.45, tirsdag gik hun til yoga kl. 8 og til stavgang kl. 10, om onsdagen var der petanque, og torsdag formiddag stod hun i Røde Kors' genbrugsbutik, indtil hun tog til bridge. Om sommeren startede dagen hver morgen kl. 6.30 med en times rotur i Roklubben Stevns - det har hun gjort sammen med sin mand de seneste 30-35 år - mens hun om vinteren gik til motionsgymnastik onsdag og fredag.

Nu er Jonna Olsen borte, men hendes store familie - der består af børn, børnebørn og oldebørn - kan mindes en sej kvinde, der ikke levede forgæves. Hun bisættes fra Sankt Katharina Kirke onsdag 23. juni kl. 13.00.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk