9. april 2020
Står det til det store flertal i Kommunalbestyrelsen, skal statsvejen fra Stevns slutte her ved Slimmingevejens udmunding i Vordingborgvej syd for Herfølge. Arkivfoto
Står det til det store flertal i Kommunalbestyrelsen, skal statsvejen fra Stevns slutte her ved Slimmingevejens udmunding i Vordingborgvej syd for Herfølge. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eks-borgmester: Sydlig statsvej bør tages helt af bordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eks-borgmester: Sydlig statsvej bør tages helt af bordet
Stevns - 18. februar 2020 kl. 14:26
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To Tåstrup-borgere samt eksborgmester og Venstremand i Stevns Kommune, Lars Asserhøj, har sendt et særdeles skarpt indlæg til redaktionen, hvor man gør sig til talsmand for helt at droppe udførelsen af en statsvej, der ikke løser nogen af de trafikale problemer både Stevns og Køge slås med i det daglige.

arrow Læs også: Lad os vente på den rigtige løsning - vi skal ikke lave en vej blot for vejens og politikernes skyld

Hele indlægget fra den tidligere borgmester samt Karen Secher og Anne-Grethe Mathiesen, der ud over at bo i Tåstrup også er formand for Hellested Borgerforening, kan læses i linket her ved artiklen.

De tre skribenter skoser de nuværende politikere på Stevns for helt at ligge under for »storebror« i Køge i spørgsmålet om linjeføringen af en statsvej.

»Det er også mere end svært at forstå, hvorfor Stevns-politikere stadig fremfører det som et positivt argument, at man har opnået enighed med Køge Kommune om en sydlig linjeføring. Det er en sær form for enighed, der handler om, at den stærkeste får sin vilje. Vi oplever det som en direkte ydmygelse af Stevns Kommune. Det er en politisk kunst at skubbe problemer over til en modpart. Den kunst mestrer Køges politikere til fuldkommenhed, når det gælder en kommende statsvej til Stevns. Men hvad med Køges egne problemer?«

Sådan skriver de i indlægget, hvor de argumenterer for, at der mangler argumenter for en udviklingsvej.

»Vi oplever i øjeblikket en proces, hvor de frie kræfter er sluppet løs. Nogen tror, at det er helt omkostningsfrit at opfinde nye forslag til linjeføring. Vejdirektoratet har givet bolden op. Vi er foreløbig nået til nummer ni. Det betyder en langvarig proces, som fuldstændigt fastfryser tilstande og stavnsbinder et stort antal mennesker til huse og gårde, der ikke kan handles, så længe det stevnske landkort er oversået af lange streger fra øst til vest i ukendt fremtid, formentlig adskillige år. Grotesk nok er navnet nu blevet »en udviklingsvej«, døbt af Stevns Kommune. Også den tanke savner argumenter, dokumentation og planlægning, som Stevns kommune ikke har givet.«

På den baggrund mener de, at man bør opgive planerne om en sydlig Stevns-forbindelse nu og afvente, at Køge trafikalt sander fuldstændigt til, så nødvendigheden af en nordlig linjeføring (den såkaldte Billesborg-løsning) bliver klar for alle.

DAGBLADET har søgt et svar hos borgmester Anette Mortensen om Stevns står tilbage som »trynet af Køge«, og hvilke argumenter, der er, til at ændre vejen fra at skulle løse et trængselsproblem i Køge og på Stevns til en udviklingsvej.

Borgmesterens svar

Er man i gang med at skabe en vej for vejens skyld med skatteborgernes penge, som skribenterne påstår?

- Planlægning af ny infrastruktur berører rigtig mange borgere - at det kan give anledning til usikkerhed, har jeg stor forståelse for. Det ændrer dog ikke ved, at der gennem årtier har været et stort ønske om en væsentlig bedre infrastruktur i Stevns Kommune. Vi er nu så langt i processen at Vejdirektoratet er i gang med en VVM undersøgelse, som forventes færdig i foråret 2021. Stevns Kommune har i et høringssvar til Vejdirektoratet peget på en løsning nord om Hårlev og afventer nu at rapporten bliver færdig. Jeg vil følge processen tæt og håber på et positivt udfald, da Stevns Kommune har brug for en statsvej fra Køge til Stevns, lyder svaret borgmester Anette Mortensen (V).

arrow Forslag om endnu sydligere vej
10. februar 2020 kl. 13:16 Opdateret: kl. 10:59
arrow Stop nu den sydlige statsvej
03. februar 2020 kl. 12:54 Opdateret: kl. 12:54
arrow Skal Stevns være en Morten Korch-kommune?
01. februar 2020 kl. 15:14 Opdateret: kl. 18:22

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk