22. januar 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterlyser lovhjemmel for nye lokalplaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterlyser lovhjemmel for nye lokalplaner
Stevns - 09. januar 2019 kl. 13:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra Stevns Kommunes Plan-, Miljø og Teknikudvalg (PMT) ønsker vi et svar på, hvilken hjemmel i loven, der gør det lovligt at omgøre en demokratisk beslutning, der har affødt begrundet forventning til en grøn kile af mange borgerne i Strøby Egede, som beskrevet i tillæg nummer 6 til kommuneplan Vallø 2016.

Nogle fakta:
Vallø Kommunalbestyrelse besluttede på mødet 21. september 2006 at sende forslag til kommuneplantillæg nummer 6 til Vallø 2016 i offentlig høring varende otte uger.

Forslaget blev offentligt fremlagt 2. oktober til 26. november 2006, hvorefter indsigelser blev samlet og kommenteret af forvaltningen i en hvidbog, som blev politisk behandlet i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nummer 6.

I Hvidbog dateret december 2007 og i brev af 30. januar 2007 bekræftes over for Grundejerforeningen: Brinken: »Forvaltningen: Området har med en bestemmelse om et bælte på omkring 50 meter forsøgt at tage hensyn til sommerhusbebyggelsen. De 50 meter er vurderet bredt nok til at adskille bebyggelserne og fjerne eventuelle støj og gener«.

Derefter bliver tillæg nummer 6 til kommuneplan Vallø 2016 vedtaget af Kommunalbestyrelsen 24. januar 2007.

På trods af ovenstående fakta, efter borgerhøring og vedtaget af daværende kommunalbestyrelse, negligerer det nuværende PMT-udvalg, forvaltning og kommunalbestyrelse uden at ryste på hænderne, hvad tidligere er besluttet - med en kommentar om, at det ikke mere er et sommerhusområde, men et helårsområde. Hvad i øvrigt er usandt, endelig tilladelse foreligger ikke, og blandt andet ansøgning om byggetilladelse til nyt hus gives ikke. Lokalplan 184 og 190 er en ommer.

Vi slår samtidig fast så der ikke er nogen tvivl: Førsteprioritet for området er en grøn kile - men Stevns Kommune kommer ikke uden om, at en løsning på et infrastrukturelt problem skal løses og planlægges, før yderligere udstykninger kan komme på tale, og der har kommunen mange forslag. Blandt dem som foreslået af Cowi Consult fra Workshop 2015.

Flemming Rasmussen
formand for Grundejerforeningen (GF) Stolpegården

desuden på vegne af
GF Brinken
GF Lendrumgård

GF Kystvejen
Strøby Egede Borger og Grundejerforening

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk