12. december 2018
Børnene kan skrive deres navn på verdensarven, hvis de deltager i den guidede tur i Højerup  mandag-fredag kl. 11.00.
gallery icon

Se billedserie

Børnene kan skrive deres navn på verdensarven, hvis de deltager i den guidede tur i Højerup mandag-fredag kl. 11.00.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterårsferie med mange tilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterårsferie med mange tilbud
Stevns - 11. oktober 2018 kl. 14:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efterårsferien står for døren, og er man så heldig at have fri, byder både Østsjællands Museum og Stevns Bibliotekerne på en række muligheder for kreativ udfoldelse i næste uge.

Verdensarven Stevns Klint byder sig til med fem guidede ture mandag til fredag kl. 11.00. Her vil en guide tage store og små med på en timelang vandretur rundt i området. Den dramatiske historie om det store asteoride-nedslag for 66 millioner år siden og dinosaurernes uddøen fortælles i børnehøjde. Der bliver en rundvisning i Højerup gamle kirke, og turen slutter på stranden neden for Klinten, hvor børnene sammen med guiden kan sætte deres navn på verdensarven.

Mødestedet er flagstangen ved den gamle kirke. Prisen er 60 kroner for voksne, mens børn under 18 år slipper gratis.

Koldkrigsmuseum Stevnsfort har åbent hver dag i efterårsferien mellem kl. 10 og 17. Her er ét af tilbuddene til børnene, at de kan fyre deres egne raketter af, og indenfor er der indrettet et værksted, hvor børnene kan lave papirflyvere. Den, som laver den flotteste papirflyver, vinder fire gratis billetter til en rundvisning på fortet.

Søndag 14. oktober kan man mellem kl. 12 og 15 prøve kræfter med russisk kampsportsteknik kaldet Systema, hvor Non Nomen laver opvisning.

Hvis man er frisk på at køre til Geomuseum Faxe, er der guidede ture i Faxe Kalkbrud mandag til fredag kl. 11 og 14. Lørdag 20. oktober arrangerer de lokale amatørgeologiske foreninger Fossilernes Dag med udstilling og mulighed for at få bedømt sin egen stensamling. Til børnene er der lavet fossilstøbningsværksted, hvor de kan støbe kopier af fossiler i gips eller tin.

Ferie på biblioteket
Bibliotekerne står ikke tilbage for museet, når det gælder tilbud til børnefamilierne. På Store Heddinge Bibliotek kommer Tryllenørd og laver opvisning kl. 11.00, og bagefter klipper udvalgsformand Mikkel Lundemann Rasmussen snoren over til det nyindrettede børnebibliotek.

Samme sted er der kl. 13.00 mulighed for at lave »sin egen gyselige zombiebamse« med Dr. Gys. De lidt større børn opfordres til at medbringe deres gamle bamse og give den en makeover med hjælp af specialeffekter og filmblod.

Der er mulighed for at lære noget om kortspil og brætspil mandag mellem kl. 14 og 17. Der er mere om brætspil - herunder et kursus i skakspil - onsdag 17. oktober kl. 10-15 - også på Store Heddinge Bibliotek.

Tirsdag 16. oktober kl. 10-13 kan man lave sin egen robotbil på Hårlev Bibliotek.

Torsdag 18. oktober kl. 15.30 kommer Teater AstaBasta til Strøby Egede Bibliotek og underholder børn og voksne med Halfdan Rasmussens ABC. Der bliver sunget, spillet og fortalt historier ud fra hans børnerim om bogstaverne i alfabetet.

Lørdag 20. oktober kan man lave sin egen tegnefilm og spil med Scratch 2.0 - det foregår på Store Heddinge Bibliotek mellem kl. 10 og 13.

Bibliotekerne fortsætter sine arrangementer med kodning for børn - det foregår på Store Heddinge Bibliotek søndag 14., tirsdag 16. og fredag 19. oktober kl. 10-12 samt på Hårlev Bibliotek fredag 19. oktober kl. 10.30-12.

Endelig holder bibliotekerne udsalg af kasserede materialer med start mandag kl. 14. Herefter kan man et par uger frem shoppe løs i hele åbningstiden mellem kl. 7 og 22 med selvbetjening.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk