14. juni 2021
50-årige Ellen Hvidt Thelle  har haft sin første uge som direktør i Stevns Kommune,  som indikerer begyndelsen for et helt nyt trekløver i spidsen for den største arbejdsplads på Stevns - kommunen. Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

50-årige Ellen Hvidt Thelle har haft sin første uge som direktør i Stevns Kommune, som indikerer begyndelsen for et helt nyt trekløver i spidsen for den største arbejdsplads på Stevns - kommunen. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Direktørens første dage har fået brikkerne til at falde i hak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Direktørens første dage har fået brikkerne til at falde i hak
Stevns - 11. maj 2021 kl. 17:50
Af Erik Nielsen

Det er en bred erfaring Ellen Hvidt Thelle kommer med. Hun startede mandag 3. maj som ny direktør i trekløver-direktionen i Stevns Kommune. Avisen mødte den 50-årige jurist på hendes tredje arbejdsdag.

Ellen Hvidt Thelle er jurist og har med sine ansættelser i både ministerier og kommuner en lang og bred erfaring med offentlig opgavevaretagelse; fortrinsvis inden for det tekniske område.

44-årige Henrik Nielsen blev ansat som ny kommunaldirektør fra om med 1. april og sidste mandag 3. maj startede Ellen Hvidt Thelle i stillingen som direktør med ansvar for de tekniske områder samt erhverv, fritid, kultur og turisme.

Vi har mødt den nytiltrådte direktør i den første uge af sit nye virke.

50-årige Ellen Hvidt Thelle kommer fra en stilling som centerchef i Furesø Kommune og skal pendle en times tid hver vej for at køre til Stevns fra sin bopæl i Virum.

Stort potentiale

Hun peger over for DAGBLADET på, at der er så mange gode muligheder for Stevns Kommune i den kommende tid, at det var hovedårsagen til, at hun søgte den ledige stilling.

Ikke mindst opgaven med at bygge og åbne det længe ventede besøgscenter.

- Selvfølgelig er det en væsentlig faktor. Men der er så mange andre ting end besøgscenteret, og jeg glæder mig til de mange spændende opgaver i Stevns Kommune og forløse det store potentiale, der her i kommunen samt udmønte visionen for Stevns sammen med den øvrige direktion og i tæt samarbejde med medarbejdere, borgere og erhvervsliv. Jeg går til opgaven med stor ydmyghed, og bruger nu min første tid på at lære Stevns rigtigt at kende, siger hun.

Besøgte digterstien

Blandt andet skulle hun en tur ud på digterstien ved Tryggevælde Ådal den dag avisen mødte hende.

- Nu skal vi alle finde fælles fodslag om den måde Stevns Kommune skal ledes på fremadrettet. Vi er jo et helt nyt hold af direktører, siger den nye direktør på sin tredje arbejdsdag i Stevns Kommunes regi.

Du kommer fra en dobbelt så stor kommune med en tilknytning til byområder og skal nu være direktør i en decideret landkommune, hvad er dine overvejelser i den sammenhæng?

- I bund og grund er det ikke anderledes om man er i en bykommune eller i en landkommune. Jeg må sige, at mit udgangspunkt altid er at lytte og agere ud fra en grundlæggende respekt over for andre mennesker. Det er nysgerrigheden og forståelsen for hinanden, der er vigtig. Ikke størrelsen på kommunen eller om det er land eller by, lyder svaret på spørgsmålet fra Ellen Hvidt Thelle, der lægger stor vægt på, at noget af det vigtigste i hendes rolle bliver at binde borgerne og deres politikere bedre sammen.

Du har en årelang erfaring fra Miljøministeriet med dig i bagagen. Er det noget, du konkret kan bruge i dit arbejde her i kommunen?

- Ja i høj grad. Eksempelvis så ved jeg en hel del om flagermus, når vi nu snart skal tale meget mere om en statsvej til Stevns, siger den nyest tilkomne direktør.

Ansvarsområder

Den nye trekløver-direktion har fordelt ansvarsområderne imellem sig stort set som.

Det vil siger kommunaldirektør Henrik Nielsen står for borgerservice, jura, kommunikation samt sekretariatet og økonomi, personale og IT.

Ralf Klitgaard Jensen børn og Læring samt sundhed og omsorg. Derudover arbejdsmarked med jobcenter.

Som før nævnt får Ellen Hvidt Thelle de tekniske områder inklusiv miljø samt erhverv, fritid, kultur og turisme.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk