22. juni 2021
Hoteldirektør Claus Pedersen er meget dedikeret i forhold til en arbejdsgruppe, som ikke blot skal gøre stort set alt hvad der serveres på hans hotel lokalt baseret - arbejdsgruppen lægger op til, at alle de deltagende restauranter på Stevns skal leve op til at kunne servere mindst 80 procent lokale fødevarer. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Hoteldirektør Claus Pedersen er meget dedikeret i forhold til en arbejdsgruppe, som ikke blot skal gøre stort set alt hvad der serveres på hans hotel lokalt baseret - arbejdsgruppen lægger op til, at alle de deltagende restauranter på Stevns skal leve op til at kunne servere mindst 80 procent lokale fødevarer. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det kræver gode netværk og samarbejde at satse 100 procent på lokale fødevarer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kræver gode netværk og samarbejde at satse 100 procent på lokale fødevarer
Stevns - 17. maj 2021 kl. 05:52
Af Erik Nielsen

En arbejdsgruppe af lokale restauratører og producenter og den lokale STU på Stevns er gået sammen for at øge bæredygtigheden af fødevarer. I første omgang er målet at få lokale fødevarer på menuen hos restauranterne.

arrow Læs også: Partnerprogram for en verdensarv binder tingene sammen

Næste skridt er at styrke kvalitet og bæredygtighed i hele fødevareområdet for Stevns og omegn.

Med i gruppen er The Norrmans, Stevns Specialiteter/Mad og Ro, Mjødgård, Rødvig Kro og Badehotel, Horisonten STU og Botilbud, Engvang Frugt samt Klinten Hotel og Konference.

Oplæg til netværk

Hoteldirektør Claus Pedersen fra sidstnævnte har holdt et oplæg i forbindelse med et netværksmøde ved partnerprogrammet for Verdensarv Stevns. Det skete sidste år lige inden corona-restriktionerne lagde sig som en tung dyne hen over hele branchen.

- Corona-situationen satte ligesom processen godt og grundigt i stå. Men personligt har jeg arbejdet videre med tankegangen, og når vi åbner igen, så regner jeg med, at hele Konference og Hotel Klintens morgenmadsbuffet er baseret på lokale fødevarer, siger Claus Pedersen, da avisen kigger forbi på Søndervej i Rødvig, hvor der for tiden er gabende tomt for gæster i restauranten på grund af nedlukningen.

Han forklarer i den sammenhæng om et samarbejde med Engvang Frugt i Strøby, Urtopia Frilandsurter i Sigerslev, som kan levere lokalt produceret urtete. Desuden har han kontakt til den grossist, som udbyder æg fra Vallø Øko.

Kød er vanskeligt

- Med hensyn til kød er det lidt vanskeligere. Men det er målet, at alt vores kød skal være lokalt. Så må vi nu og her starte med nogle skridt i den rigtige retning og sige, at alt kød først og fremmest skal være dansk, siger Claus Pedersen, der lyder meget dedikeret til projektet, og som også er i gang med at indlede et samarbejde med Gjorslev Gods om at levere noget af det efterspurgte lokale kød.

- Vi var egentlig rigtig godt i gang, da corona igen kom forbi og spolerede, at vi kunne komme videre. Målet er at 80 procent af alt, hvad vi serverer skal være lokalt produceret. Det er meget. Det er endda rigtig meget. Umiddelbart skulle man tro, at det var nemt bare at tage ud og få nogle lokale produkter. Men vi skal jo bruge tingene til helt bestemte tidspunkter, og det kræver 100 procents forsyningssikkerhed, da vi jo ikke kan stå med et selskab, og så mangler vi pludselig det, vi har lovet vores gæster, siger Claus Pedersen og peger på, at det kræver nogle gode lokale netværk at få fødekæden til at fungere optimalt.

Alt skal tænkes ind

Visionen er, at restauranterne på Stevns skal tænke alt ind i et lokalt koncept: Frugt, grønt, kød, drikkevarer med mere.

- For at det skal blive realistisk, er det vigtigt med et åbent sind og glemme alt om tidligere forsøg, og hvorfor disse ikke er blevet til noget. Det er klart, der vil være mange udfordringer for at komme i mål, men målsætningen er også sat højt. Jo større ambitioner jo større er chancen for at vi opnår noget, lyder et fra hoteldirektøren fra Rødvig på Stevns, der også tror på, der ligger en helt unik markedsføringsmulighed i de historier dette samarbejde kan generere:

- Som nævnt betyder historien bag maden lige så meget som maden selv.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk