27. juli 2021
Iderigdommen i landsbyerne kan opnå støtte, hvis man indsender sin ansøgning senest på onsdag 30. juni. Pressefoto: Kim Wyon
Iderigdommen i landsbyerne kan opnå støtte, hvis man indsender sin ansøgning senest på onsdag 30. juni. Pressefoto: Kim Wyon
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det gode landsbyliv - ansøgningsfrist på onsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gode landsbyliv - ansøgningsfrist på onsdag
Stevns - 25. juni 2021 kl. 06:42

Af Rikke Michael Hansen
Onsdag 30. juni er sidste frist for at søge, hvis man er en landsby, der vil have andel i Landdistriktspuljens anden ansøgningsrunde i år. Der er i år afsat 62 millioner kroner til udviklingsaktiviteter i landdistrikterne, som i år fordeler sig på tre ansøgningsrunder. I anden runde er der afsat 25 millioner kroner i puljen, som er målrettet projekter under temaet: »Det gode landsbyliv - nu og i fremtiden«.

Det giver god mening at understøtte den lokale initiativrigdom med en rekordstor pulje, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:

- I år er der afsat 62 millioner kroner til Landdistriktspuljen - faktisk 38 millioner kroner mere end i 2020 - og pengene skal give en hånd til de ildsjæle og virksomheder, der knokler for at finde fæste. Det giver rigtig god samfundsræson at indtænke landdistriktsstøtte i konkrete udviklingsprojekter, der bliver båret frem af lokalt kendskab, engagement og vilje. Hvis vi kan styrke grundlaget for at skabe udvikling helt lokalt, kan vi sikre arbejdspladser, bosætning og i det store hele et områdes overlevelse. Det er bydende nødvendigt at styrke indsatserne for landdistrikterne, hvis vi skal stoppe den negative spiral og styrke fremtiden for hele vores land - også uden for de store byer, udtaler formanden i en pressemeddelelse fra Landdistrikternes Fællesråd.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) oplyser, at det er en styrkelse af nærheden i landet, der er i fokus med Landdistriktspuljens forøgede midler:

- Landsbyerne er typisk kendetegnet ved et stærkt sammenhold og et rigt foreningsliv. Men med centraliseringen er rigtigt mange offentlige funktioner, lokale tilbud og arbejdspladser flyttet længere væk fra borgerne i landdistrikterne. Derfor har jeg valgt, at midlerne i denne runde skal bringe nærhed tilbage og styrke det gode liv i de små bysamfund, hvor frivillige og ildsjæle holder hjulene i gang, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

I puljens første runde i 2021, der løb fra februar til starten af april, var der afsat 13,5 millioner kroner.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk