24. juli 2019
Et luksus hundehotel er én af de idéer, der nu forsøger at blive til virkelighed blandt andet ved hjælp af LAG-midler. Foto: Elmer Madsen
gallery icon

Se billedserie

Et luksus hundehotel er én af de idéer, der nu forsøger at blive til virkelighed blandt andet ved hjælp af LAG-midler. Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det bobler af nye initiativer på Stevns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bobler af nye initiativer på Stevns
Stevns - 19. februar 2019 kl. 12:28
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Idéerne er mange, når det gælder om at gøre Stevns Kommune mere attraktiv for alle os der bor her, turister, tilflyttere og det lokale erhvervsliv.

arrow Læs også: Ikke alle projekter bliver til noget

Med andre ord, så syder og bobler det på Stevns med nye projektidéer, der skal gøre kommunen mere attraktiv. Aldrig har der været så mange ansøgere til LAG-midlerne som i år, hvor antallet er firdoblet i forhold til sidste år.:

- Vi har fået 16 projektansøgninger, hvilket er ny rekord. Vi har aldrig haft så mange ansøgere som i år. Man kan ligefrem sige, at det bobler med gode idéer her i Stevns Kommune, lyder det fra LAG-koordinator Thomas Christensen, der også er chef for Stevns Erhvervsråd.

Han forklarer over for DAGBLADET, at der kan være flere årsager til de mange ansøgninger. Men han tror, at hovedårsagen, det er, at man er blevet klar over, at det er muligt at søge.

Udendørs sauna
En af de mange projektansøgere er Rødvig Badelaug, der vil etablere en mobil udendørs sauna, der skal gavne og glæde ikke kun badelaugets medlemmer, men også byens borgere og turister. Andre foreninger i Rødvig som for eksempel roklubben og Stevns Tri Klub vil også kunne drage fordel af saunaen. Badelauget håber på, at det nye saunaprojekt kan udvikle sig til en aktiv del af Rødvigs lokalsamfund og skabe nye fællesskaber.

Luksus hundehotel
Vandrigsgaard ønsker at etablere Danmarks første luksus hundehotel, hvor hundene ikke skal i bokse og bure, men derimod i rigtige værelser. Hundene bliver forkælet med stressfrie lokaler, store udendørs arealer og hyggelige indendørs afslapningsarealer med sofaer og brændeovn. Med hundehotellet ønsker Vandringsgaard at skabe flere lokale arbejdspladser og derved styrke iværksætterkulturen i Stevns.

Linje H
Mange unge med usynlige handicap mangler muligheder for at komme i gang med et arbejde eller en uddannelse. Det vil Horisonten STU og Beskæftigelse lave om på med fleksjobuddannelsen Linje H.

Linje H vil i samarbejde med Jobcentret og lokale virksomheder uddanne unge med usynlige handicap, så de unge studerende går direkte fra uddannelse til fleksjob.

Med fleksjobuddannelsen håber Horisonten STU og Beskæftigelse på at blive mægler mellem en talentfuld, men udfordret gruppe af unge og lokale iværksættere og virksomheder - og på den måde hjælpe begge.

Afgøres i marts
Hvilke af de 16 projekter, der kan se frem til at modtage støtte og på den måde få en indflydelse på den lokale udvikling, bliver offentliggjort tirsdag den 12. marts. Ansvaret for den beslutning har bestyrelsen for Udvikling Stevns, som vurderer i hvilken grad, projekterne er med til at fremme erhverv, turisme og bosætning. LAG-puljen består i denne ansøgningsrunde af 1.000.000 kr., hvor støtten kan udgøre op til 50% af det enkelte projekts støtteberettigede udgifter.

Denne ansøgningsrunde var årets eneste, næste ansøgningsfrist er 1. februar 2020.

Interesserede kan følge med i forløbet og læse om de øvrige projektansøgninger på udviklingstevns.dk og på Udvikling Stevns' Facebook-side.

arrow De 16 ansøgere til LAG-midler 2019
19. februar 2019 kl. 12:29 Opdateret: kl. 12:29

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk