7. august 2020
Vibeke Maj Magnussen (tv) fra Tingtegneriet lægger vægt på at skabe møbler og brugsting i god kvalitet, med høj funktionalitet og lang levetid. Foto: Rikke Michael Hansen
gallery icon

Se billedserie

Vibeke Maj Magnussen (tv) fra Tingtegneriet lægger vægt på at skabe møbler og brugsting i god kvalitet, med høj funktionalitet og lang levetid. Foto: Rikke Michael Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Design i det gamle museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Design i det gamle museum
Stevns - 07. juli 2020 kl. 17:37
Af Rikke Michael Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er efterhånden halvandet år siden, at den gamle museumsbygning i Højerup blev tømt for de sidste rekvisitter. Men bygningen står er endnu ejet af Selskabet Højeruplund, og i denne sommer er der atter kommet liv i museet. Den huser nu en pop-up designbutik med titlen: VæRK21.

Nærmest som var det en katedral, træder man indenfor i museumsbygningen, hvor designholdet er lykkedes med at indrette det store, slidte rum, med højt til loftet og lysindfald fra oven, rå gulve med slidmærker og aftryk, hvide vægge og skillerum. En kontrast, der kun fremhæver de mange fine ting, der præsenterer sig flot som en installation i midten af udstillingsrummet, i en indrammet firkant beskyttet af tre store sejl foroven.

Her finder man designmøbler, lamper, boligtilbehør, grafiske værker og unikasmykker, der alle er skabt i individuelle værksteder på Stevns og omegn og i museet præsenteres i en ny fælles ramme.

Det er muligt at købe langt størstedelen af de udstillede varer med hjem, mens andre kan købes på bestilling.

Sidste sommer kunne man besøge VæRK21 på havnen i Rødvig, og de positive erfaringer fra 2019 gjorde, at det var værd at gentage. Designerne er alle gengangere fra sidste år og omfatter otte personer, der repræsenterer seks virksomheder.

Holdet er møbelsnedkerne Finn Nielsen og Bodil Holstein fra Lille Heddinge, grafisk designer Cæcilie Telling fra Rødvig, møbeldesigner Vibeke Maj Magnussen og møbelarkitekt og -snedker Claus Boye Petersen fra Tingtegneriet i Frøslev, designer Charlotte Mannstaedt fra Hellested, møbeldesigner Nils-Ole møbeldesigner fra Faxe Ladeplads samt grafiker Anne Birkholt Nielsen, Faxe Ladeplads.

Frem til søndag 30. august vil der være åben alle ugens syv dage mellem kl. 11.00 og 17.30. Fra mandag 31. august til og med lørdag 26. september er der åbent fredag og lørdag mellem kl. 11.00 og 17.30 - med mulighed for søndagsåbent.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk