5. august 2021
- Jeg har faktisk fået henvendelser fra en hel række af partier, og jeg undrer mig lidt over, at de mener at kunne bruge en gammel Enhedsliste-mand som mig, siger Jan Jespersen, der har været løsgænger i Kommunalbestyrelsen siden aprilmødet. 		Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

- Jeg har faktisk fået henvendelser fra en hel række af partier, og jeg undrer mig lidt over, at de mener at kunne bruge en gammel Enhedsliste-mand som mig, siger Jan Jespersen, der har været løsgænger i Kommunalbestyrelsen siden aprilmødet. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den glade socialist: Så længe jeg kan betale min husleje og ikke skal fryse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Den glade socialist: Så længe jeg kan betale min husleje og ikke skal fryse
Stevns - 18. juli 2021 kl. 06:52
Af Henrik Fisker

Det er en stor fornøjelse at komme på besøg i Jan Jespersens rækkehus i Hellested. Især når han trakterer sin gæst med lækkerier, som han selv har kreeret.

På bordet ved siden af kaffekoppen står en tallerken anrettet med Elverpigens drøm. Det er Jan Jespersens egen opskrift til en lækker dessert, som han serverede for sine gæster lørdagen forinden - og lige havde en rest tilbage af i fryseren. Så her sidder vi med rabarbersorbet, hyldeblomstsorbet og vanilieflødeis tilsat persillesirup og ristede hasselnødder. Altsammen plantet, dyrket, høstet og tilberedt af Jan selv, for er der noget, som han elsker at sysle med, så er det hjemmelavede råvarer.

- Jeg var jo kokkeelev i mine unge dage, men desværre gjorde jeg aldrig uddannelsen færdig. Der var så mange ting, der fyldte i mit hoved dengang. Det går bedre i dag, hvor jeg giver mig god tid til at nå det, som jeg gerne vil, siger han.

Der kommer lige en tilføjelse:
- Jeg bruger altså pasteuriserede æggeblommer til vanilieisen. Jeg skal ikke nyde noget af at få salmonella. Du ved godt, at jeg sidder i kørestol, fordi jeg fik den der campylobacterbakterie, der lammede mine muskler, så jeg ikke kan gå, siger Jan, der for 21 år siden lå på Rigshospitalet et halvt år, inden han kunne begynde på genoptræningen.

Rollen som vagthund
Dengang boede Jan Jespersen på Christiania og optrådte bl.a. med sit hundeshow. I sine unge dage var han gøgler, som havde den positive egenskab, at han kom i kontakt med en masse mennesker. Det var en god tid, men hans sygdom betød, at han måtte lægge sit liv om. Det har ikke altid været helt nemt, men heldigvis er han velsignet med en stor tilpasningsevne udtrykt i en simpel leveregel:

- Det handler ikke om, hvordan man har det, men om, hvordan man ta'r det!

Et af de sporskifter, som han foretog, var at melde sig ind i Enhedslisten. Det var i 2002.

- Det var egentlig mest et spørgsmål om at blive et politisk menneske. Da jeg havde besluttet det, var jeg ikke i tvivl om, at det måtte blive Enhedslisten. Jeg kunne godt lide den rolle, som de havde, med at være vagthunden i den politiske manege, siger Jan Jespersen.

Derfor var det heller ikke svært for ham at sige ja, da han blev valgt som partiets spidskandidat til kommunevalget for otte år siden, fordi ham, der først var valgt, sprang fra blot halvanden måned før valget. Nu har Jan siddet i Kommunalbestyrelsen i knap to valgperioder og ville gerne fortsætte, hvis det stod til ham selv.

- Jeg har befundet mig så godt med at være med. Det har været sjovt, og jeg har det rigtigt fint med alle de andre politikere, siger han.

Vraget af sit parti
Men til sin store ærgrelse syntes et meget snævert flertal i den lokale partiafdeling ikke, at han skulle fortsætte som partiets spidskandidat. Enhedslisten er et parti, der bekender sig til rotationsprincippet, og det indebærer, at partiet efter en vis periode skifter sine folkevalgte ud. Princippet gælder dog kun fuldtidslønnede ansatte og politikere, men en del medlemmer så gerne, at det kom til at omfatte alle folkevalgte. Det kom i foråret til et opgør mellem Jan Jespersen og lokalafdelingen, som havde den konsekvens, at han lige efter påske meldte sig ud af partiet.

Samtidig søgte han Kommunalbestyrelsen om tilladelse til at træde ud før tid, men blev afvist af et stort flertal, som ikke kunne godkende hans begrundelse, der lød på »personlige årsager«.

- Jeg ville jo ikke lyve og opdigte en historie om forværret helbred eller stor arbejdsbyrde, siger Jan Jespersen, der i stedet valgte at tage afvisningen til efterretning og blive løsgænger.

Han har lovet sig selv, at han ikke offentligt vil gå i clinch med sit gamle parti, og derfor er det en præmis for dette interview, at han ikke bliver citeret, hvis han alligevel skulle komme til at sige noget ufordelagtigt om sine tidligere partifæller. Dertil er kærligheden til partiet stadig for stor.

- Jeg er ude af Enhedslisten, men Enhedslisten er ikke ude af mig, siger han.

Nyder sin frihed
Når Jan Jespersen bad om at måtte udtræde af Kommunalbestyrelsen i april, handler det først og fremmest om hans samvittighed.

- Ved sidste valg fik jeg 173 personlige stemmer. Resten har partiet givet mig. Derfor følte jeg, at de havde ret til mandatet. Men sådan gik det ikke. Jeg blev nærmest lidt irriteret over at få et nej fra Kommunalbestyrelsen, men jeg skal ærligt indrømme, at i dag nyder jeg min frihed til at sige og stemme, hvad jeg vil. Jeg har jo i alle årene siddet og sagt, hvad vi var blevet enige om på formødet om mandagen - også selv om jeg måske ikke altid var helt enig, siger han.

På det seneste kommunalbestyrelsesmøde i juni stemte Jan Jespersen i to tilfælde modsat sin nu tidligere partifælle: Sejer Folke. Den ene gang var om statsvejen, som han godt nok ikke er varm tilhænger af, men omvendt synes, at man skylder vælgerne at få undersøgt sagen nærmere, inden man eventuelt siger nej. Den anden sag var beslutningen om at forsøge at indbringe ankesagen mod de tre husejere i Hårlev for Højesteret. Her vejede det tungest for Jan Jespersen, at man ikke skal »stjæle fra fællesskabet«, som han beskriver sagens kerne.

- Nu bestemmer jeg selv, siger den frie socialist, som dog straks efter retter udtrykket til »den glade socialist«.

Tre valgmuligheder
Men hvor går den glade socialist så hen, når valgperioden udløber til årsskiftet? Det er det store spørgsmål, som han tænker dybt over lige nu.

- Christian - min kæreste - siger til mig: Du må se at finde på noget. Han står op lidt i 5 hver morgen for at køre på arbejde. Så siger han gerne: Hvis ikke du står tidligt op, ligger du jo og sover hele formiddagen, beretter Jan Jespersen.

Han har gjort op med sig selv, at han har tre valgmuligheder, når det kommer til hans politiske fremtid:

- Jeg kan stoppe helt og finde på noget andet. Jeg kan noget med figurer og farver, og i mine unge dage legede jeg med keramik. Jeg har også malet silketørklæder, men dem har jeg solgt eller foræret til min søster. Men spørgsmålet er jo, om jeg kan finde ud af det i dag, funderer han.

Den anden mulighed, som flere har foreslået, er, at han stiller op som løsgænger.

- Det har jeg droppet. Jeg kan jo ikke kravle op i lygtepælene og hænge valgplakater op, når jeg sidder i kørestol. Og selv om flere har tilbudt at gøre det for mig, skal de jo også ned igen. Mere seriøst kræver det omkring 700 stemmer at blive valgt til Kommunalbestyrelsen, og det er ikke realistisk at opnå for mig, når jeg ikke kan låne stemmer af partiet, siger han.

Taburetklæberi er grimt
Sidste mulighed er at stille op for et andet parti. Det er heller ikke uproblematisk for ham.

- Jeg har faktisk fået henvendelser fra en hel række af partier, og jeg undrer mig lidt over, at de mener at kunne bruge en gammel Enhedsliste-mand som mig. Men det er altså heller ikke ligegyldigt, hvor jeg ender - hvis jeg gør det. Jeg synes jo, at det er principielt forkert at skifte parti. Det smager lidt af taburetklæberi, at man laver den slags krumspring bare for at holde på magten. På den anden side har jeg ikke lyst til at droppe politik, for jeg synes, at det er sjovt og har givet mig meget - inklusive en hel masse gode kolleger på tværs af partierne, siger Jan Jespersen.

Han er derfor gået i tænkeboks sommeren over.

- Jeg er lidt ham, der griber de chancer, der kommer. Men jeg skal nok klare mig. Jeg får mellemste invalidepension, og så længe jeg kan betale min husleje og ikke skal fryse, har jeg ikke tænkt mig at klage, siger den glade socialist.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk