25. oktober 2021
11,3 millioner kroner kommer en flytning til at belaste kommunekassen med, fordi der er et politisk flertal bag beslutningen om at flytte stationen i Rødvig til lige nord for Vemmetoftevej, så man slipper for to vejoverskæringer og lægger stationen mere centalt i forhold byens geografi. Millionudgiften på i alt 22,6 millioner kroner deles med Region Sjælland. Foto: Henrik Fisker
11,3 millioner kroner kommer en flytning til at belaste kommunekassen med, fordi der er et politisk flertal bag beslutningen om at flytte stationen i Rødvig til lige nord for Vemmetoftevej, så man slipper for to vejoverskæringer og lægger stationen mere centalt i forhold byens geografi. Millionudgiften på i alt 22,6 millioner kroner deles med Region Sjælland. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat om Rødvig Station - DFs medlemmer i Kommunalbestyrelsen står fast på nedlæggelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Debat om Rødvig Station - DFs medlemmer i Kommunalbestyrelsen står fast på nedlæggelse
Stevns - 06. september 2021 kl. 14:49
Af Erik Nielsen

Dansk Folkepartis Varly Jensen fik på ny bragt sit forslag op: om at nedlægge Rødvig Station og indsætte busser til Store Heddinge. Denne gang fra kommunens mest profilerede politiske platform: Kommunalbestyrelsen.

arrow Læs også: Borgerforening fastholder flytning af stationen

De to nuværende medlemmer af Kommunalbestyrelsen for Dansk Folkeparti står helt fast på deres synspunkt om, at Stevns Kommune ikke bør poste millioner af kroner i en ny station i Rødvig. Tværtimod lyder budskabet fra Varly Jensen og Janne Halvor Jensen, at stationen i Rødvig og skinnenettet til Store Heddinge bør nedlægges, så man i stedet indsætter busser på strækningen mellem havnebyen og stationen i købstaden, hvorfra borgerne fra det sydligste Stevns så kan tage toget.

Det stod helt klart, da Varly Jensen havde bedt om at få punktet på dagsordenen ved Kommunalbestyrelsens seneste møde i torsdags. Og fra kommunens ypperste talerstol fik Dansk Folkeparti ført deres synspunkt til protokols.

Dermed er de to nuværende DF-medlemmer ikke blot i opposition til resten af Kommunalbestyrelsen, men også til moderpartiets linje i forhold til spørgsmålet om Østbanen og Rødvig Station. Hvilket Dansk Folkepartis spidskandidat til det kommende kommunevalg: Martin Henriksen har gjort opmærksom på her i spalterne i sidste uge.

DF: Vi har ikke råd

Varly Jensen argumenterede endnu engang med, at kommunen i den nuværende situation ikke har råd, og man derfor bør afholde sig fra at indgå i et projekt, som i bund og grund er Region Sjællands »forpligtigelse«.

- Jeg kan kun sige, at jeg er temmelig uenig med jer i, at der ikke skal gå tog hele vejen til Rødvig. Og mig bekendt, så er det årlige passagertal omkring én million på Østbanen, lød den umiddelbare kommentar fra borgmester Anette Mortensen (V).

Efterfølgende bad Line Krogh Lay fra Radikale om ordet.

- Jeg synes, det er enormt sørgeligt, at der sidder et parti her omkring bordet, som vælger at skabe en utryghed om Rødvig Stations fremtid. Stationen er et eksistensgrundlag for borgerne i Rødvig for, at deres børn i fornuftig tid kan komme videre til deres ungdomsuddannelser eksempelvis i Køge og videre ind mod København, replicerede hun til Dansk Folkepartis synspunkt.

Flemming Petersen (V) - der er formand for Plan-, Miljø- og Teknikudvalget, som er fagudvalget bag beslutningen om en stationsflytning i Rødvig - havde følgende kommentar direkte henvendt til Varly Jensen:

- Nu siger du, at vi overtager en forpligtigelse fra regionen. Det er ikke tilfældet. Den økonomi, der er her, er jo, fordi vi har besluttet at flytte stationen. Hvis vi lod stationen være, hvor den var nu, så ville der ikke være nogen økonomi i det for os. Den udgift, der er her - det er, fordi vi ønsker at flytte stationen, og det kommer til at koste nogle penge. Og Østbanen er vores livsnerve hele vejen til Rødvig.

»Damage control«

Sejer Folke fra Enhedslisten følte sig også foranlediget til en kommentar.

- Da jeg åbnede DAGBLADET i mandags (26. august, red.), så tænkte jeg, at ordet: damage control havde indfundet sig på Stevns. Jeg tror, at det, som Martin Henriksen var ude i, var et forsøg på at lave damage control. De fleste af os herinde er godt klar over, at Østbanen er hjerteblod for langt de fleste stevnsboer. Det er fuldstændig afgørende for, om denne egn kan udvikle sig. Østbanen skal udvikles og ikke afvikles, sagde han i debatten.

En klar udmelding

Mikkel Lundemann Rasmussen (K) lod vide, at han havde stor respekt for en politisk udmelding, der er til at forstå.

- Så kan man tage stilling til, om man er på DF's side, eller man er på den anden side. Vi er overhovedet ikke enige i Dansk Folkepartis holdning. Vi ønsker selvfølgelig, at Rødvig fortsat skal være en udviklingsby, lød det fra de konservatives gruppeformand, der også håbede, at man vil samtænke trafiksikkerheden ved friskolen i Rødvig, der kommer til at ligge som nabo til den nye station:

- Lige nu er friskolens niveau for trafiksikkerhed ikke på det højeste, og vi kan lige så godt slå to fluer med et smæk, sagde han.

Både spor tog station

Steen S. Hansen fra Socialdemokratiet slog fast, at der selvfølgelig både skal føres spor til Rødvig og bevilges penge til at flytte stationen.

- Hvad er så det næste? Skal vi så også spare fra Store Heddinge til Klippinge? Eller skal vi tage steppet helt ud til Varpelev, eller skal vi helt til Hårlev? Det har jo ingen gang på jorden, sagde Steen S. Hansen, hvorefter han pegede på, at ønsket om at flytte stationen i Rødvig står meget højt på prioriteringslisten på den udviklingsplan, der ligger for havnebyen.

Til det svarede DF's Varly Jensen.

- Jeg har på intet tidspunkt nævnt, at vi fjerner skinnerne frem til Klippinge eller Hårlev. Jeg har ikke nævnt, at vi skal nedlægge Østbanen på noget tidspunkt. Men de seks kilometer, der indebærer en kommunal investering på et tocifret millionbeløb, der burde vi nok begrænse vores iver efter at bruge kommunale kroner. Det er min holdning, og det har jeg givet udtryk for sagde Dansk Folkepartis gruppeformand.

11,3 millioner kroner

- Der er en klar aftale om, at hvis ikke den økonomiske del af aftalen holder, så skal Kommunalbestyrelsen se sagen igen, lød konklusionen fra borgmester Anette Mortensen.

Det tocifrede millionbeløb, som Stevns indtil videre har forpligtiget sig til, lyder på 11,3 millioner kroner - ligesom Region Sjælland har forpligtiget sig til samme beløb i den juridiske aftale, der er indgået med regionen.

arrow Dansk Folkeparti dropper budgetforhandlingerne
03. september 2021 kl. 17:13 Opdateret: kl. 13:24
arrow DF-spids lægger forslag om afkortning af Østbanen ned
30. august 2021 kl. 14:54 Opdateret: kl. 13:05
arrow DF vil nedlægge togstation og indsætte busser
27. august 2021 kl. 14:59 Opdateret: kl. 12:38
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk