17. september 2021
Som denne visualisering i Tryggevælde Ådal viser, så bliver en vejbro hen over åen meget tydelig. 		Visualisering: Vejdirektoratet
gallery icon

Se billedserie

Som denne visualisering i Tryggevælde Ådal viser, så bliver en vejbro hen over åen meget tydelig. Visualisering: Vejdirektoratet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De fleste borgerspørgsmål handlede om en nordligere statsvej fra Stevns til at aflaste trafik igennem Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

De fleste borgerspørgsmål handlede om en nordligere statsvej fra Stevns til at aflaste trafik igennem Køge
Stevns - 12. maj 2021 kl. 14:17
Af Erik Nielsen

Der var rigtig mange faktuelle spørgsmål om de tre linjeføringer i vvm-redegørelsen, da Vejdirektoratet holdt borgermøde om en statsvej til Stevns tirsdag aften. Men de fleste spørgsmål handlede om: hvorfor, man ikke har undersøgt en nordligere linjeføring?

arrow Læs også: Statsvej: Borgerforeninger er fortrøstningsfulde

Hvis man har fulgt med i den intensive debat om en statsvej her i avisen de seneste uger, så har man nok bemærket, at stort set ingen i folkedybet taler positivt om de tre forskellige linjeføringer: A, B og Bb, som Vejdirektoratet har undersøgt i deres vvm-redegørelser. Tværtimod så har debatten handlet om, at man bør droppe de undersøgte linjeføringer og arbejde for en nordligere én af slagsen. Og selvom Vejdirektoratets borgermøde tirsdag aften var fagligt og ikke politisk funderet, så handlede langt de fleste borgerspørgsmål til direktoratets embedsmænd også om, hvorfor man dog ikke havde undersøgt en nordligere linjeføring, som vil kunne løse en langt større del af de trafikale udfordringer i myldretidstrafikken til og fra Stevns og i Køge.

Ikke del af undersøgelsen

Standardsvaret fra områdechef Tine Lund Jensen, som ledede mødet, var, at det var de ikke blevet bedt om at undersøge.

- Kommunalpolitikerne i Stevns og Køge har peget på, hvilken korridor til en vej, man har ønsket undersøgt. En nordligere linjeføring var med i forundersøgelsen, men den blev fravalgt af kommunalbestyrelserne i både Stevns og Køge. Vores kommissorium har derfor været at undersøge de områder, vi har fremlagt i en vvm-redegørelse og som nu er i høring, sagde Tine Lund Jensen, der fik spørgsmålet igen og igen.

Hun måtte derfor igen og igen blot konstatere, at Vejdirektoratet kun undersøger det, de bliver bedt om. Og som led i finansloven for 2019 besluttede den daværende regering (V, LA og K, red.) at gennemføre en vvm-undersøgelse af en ny vej til Stevns på baggrund af de ønsker, som kom fra kommunalbestyrelserne i Stevns og Køge kommuner. Det resulterede i den undersøgelse, som blev præsenteret ved borgermødet tirsdag aften.

Giver ingen mening

Men skal man tage debatten i avisen og de mange »hvorfor har I ikke-spørgsmål« ved borgermødet for gode varer, så har Vejdirektoratet undersøgt tre linjeføringer, som folkedybet ikke mener giver nogen mening.

- Det er udmærkede input at få, og jeg opfordrer alle til at sende deres input ind som et høringssvar, da det vil hjælpe os og beslutningstagerne til at danne os det samlede overblik, sagde områdechef Tine Lund Jensen.

På borgermødet kom det også meget tydeligt frem, at fagfolkene i embedsværket på ingen måde vil anbefale linjeføring A nord om Hårlev på baggrund de flagermus-forekomster, man har observeret i Vallø Storskov.

- Selvfølgelig vil beslutningstagere altid kunne udfordre EU-habitatsbekendtgørelsen. Men det vil ikke være vores anbefaling at gøre det, da der ligger et brugbart alternativ med linjeføring B og Bb, så det er vores vurdering, at man vil tabe sådan en sag. Derfor er vores vurdering, at det er meget vanskeligt at se for sig, at linjeføring A vil kunne gennemføres, sagde mødelederen

Når høringen er afsluttet, vil Vejdirektoratet behandle høringssvarene, som resumeres og offentliggøres i et høringsnotat. Herefter udarbejder Vejdirektoratet en anbefaling om en ny vej til Stevns til transportministeren med henblik på en politisk drøftelse og stillingtagen.

Høringsfrist forlænget

I øvrigt, så kom er høringsperioden forlænget til 11. juni fra 4. juni, slog Vejdirektoratet fast på borgermødet i aftes. Man kan derfor nå at formulere sine høringssvar inden for den næste måneds tid.

Selvom det virtuelle borgermøde nu er afsluttet, så kan man se en optaget version af mødet på Vejdirektoratets hjemmeside under »Ny vejforbindelse til Stevns«.

Det er også stadig muligt at stille spørgsmål som vedrører en konkret ejendom ved at kontakte landinspektør Marius Skjødt på mfsk@vd.dk eller projektleder Maiken Thomsen på mkmt@vd.dk.

arrow Tvist om mulig vejforbindelse: - Det er politisk manipulation
02. juli 2021 kl. 18:57 Opdateret: kl. 15:37
arrow Gruppeformand: Her skal statsvejen ikke være
30. juni 2021 kl. 16:07 Opdateret: kl. 15:13
arrow Minister om statsvej: - Man må væbne sig med tålmodighed
30. juni 2021 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:32
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk