18. oktober 2019
Stevns Folkedansere er også med, når tre foreninger fejrer 800 års-dagen for Dannebrog i Højeruplund lørdag 15. juni. Foto: Hans Jørgen Johansen
Stevns Folkedansere er også med, når tre foreninger fejrer 800 års-dagen for Dannebrog i Højeruplund lørdag 15. juni. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dannebrogs fødselsdag fejres i den grønne lund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dannebrogs fødselsdag fejres i den grønne lund
Stevns - 12. maj 2019 kl. 07:44
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag 15. juni er det præcis 800 år siden, at slaget ved Lyndanisse i Estland fandt sted. Det var dengang, da den danske kong Valdemar drog mod øst for at underlægge sig esterne og omvende dem til kristendommen. Ved den lejlighed opførte han danskerborgen, der på estisk hedder Taani-linn - senere Talinn, der i dag er navnet på Estlands hovedstad.

Netop da det så allersortest ud for de danske korsfarere, så de et tegn på himlen: et hvidt kors på en rød dug, som de tog som et varsel om deres forestående sejr. Heraf er sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen, opstået.

Selv om nutidens historikere stiller spørgsmålstegn ved sagnets troværdighed, så blev begivenheden i 1912 ved et kongeligt cirkulære markeret med en særlig dag. Frem til 1948 var Valdemarsdag - opkaldt efter datidens konge - tilmed en national fridag.

Også på Stevns markeres 800 års-dagen for slaget ved Lyndanisse og dermed sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen. Tre lokaler foreninger er gået sammen om et storstilet arrangement i Højeruplund lørdag 15. juni. Det er Foreningen Norden på Stevns, Danmarks-Samfundet Stevns-Faxe og Selskabet Højeruplund.

Der bliver to afdelinger af fejringen. Om eftermiddagen er der fri adgang for alle, og der vil i dagens anledning være gratis parkering.

Arrangementet starter med faneindmarch kl. 14.00, hvor alle foreninger i Stevns Kommune, som har modtaget faner fra Danmarks-Samfundet, forventes at stille op foran den gamle kirke kl. 13.30 med fane, fanebærer og løjtnant.

Efter indmarchen byder formanden for Selskabet Højeruplund: Jens Carl Jørgensen velkommen, og alle faner forsynes med faneplader og fanebånd.

I eftermiddagens løb bliver der fællessang og en lille koncert med Sommerkoret dirigeret af Birte Rasmussen. Festtalen holdes af Lise Søelund fra Foreningen Norden, og herefter skal borgmester Anette Mortensen indvie en ny mindesten i Højeruplund. Den markerer Dannebrogs 800 år fra 1219 til 2019. Senere bliver der optræden ved Pensionistbanden, der opfører uddrag af forestillingen: Elverhøj, der gik sin sejrsgang på Harmonien i Rødvig i vinter. Endelig bliver der optræden ved Stevns Folkedanserforening, hvor publikum inviteres til at danse med. Eftermiddagens arrangement slutter kl. 17.00.

Om aftenen er der festmiddag på Traktørstedet Højeruplund. Den begynder kl. 18.30, og det fordres, at man ankommer i festtøj. Lars Asserhøj holder festtalen, inden der serveres kaffe og småkager, og der bydes op til musik og dans.

Prisen for deltagelse er 460 kroner pr. kuvert, dog kun 295 kroner for medlemmer af én af de tre foreninger. Der kan maksimalt deltage 120 gæster, så tilmelding sker efter først til mølle-princippet til Traktørstedet Højeruplund, dog senest onsdag 5. juni.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk