23. oktober 2019
Damerne fra Pensionistbanden i Rødvig iført nye hatte er klar til Lyserød Lørdag i Hårlev. Foto: Rita Siig
gallery icon

Se billedserie

Damerne fra Pensionistbanden i Rødvig iført nye hatte er klar til Lyserød Lørdag i Hårlev. Foto: Rita Siig
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Damefrokost i kampen mod brystkræft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Damefrokost i kampen mod brystkræft
Opdateret 18. september 2019 kl. 09:14
Stevns - 18. september 2019 kl. 06:11
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter fem år med Ladies Night i Stevnshallen byder Kræftens Bekæmpelse i år på en damefrokost - som navnet siger, er den kun for kvinder. Den foregår i Elverhøjsalen på Hårlev Kro lørdag 28. september kl. 13.00 til 17.00.

Damefrokosten arrangeres i et samarbejde med Hårlev Kro og Byens Banko i Hårlev og vil bestå af en smørrebrødsbuffet, kaffe og kage, hyggemusik fra Classjazz, samt bankospil og andet lotteri.

Damerne, som deltager i frokosten, opfordres til at møde op med hat - men det er dog ikke et krav. Den fineste hat bliver kåret af en jury, der består af borgmester Anette Mortensen, kromutter Mette Culmsee fra Hårlev Kro og Karsten Wejdemann fra Blomsterhuset. Der er fine præmier til vinderne.

Opfordringen blev taget helt alvorligt af Pensionistbanden under Rødvig Borgerforening, der straks gik i gang med at fremstille deres egne hjemmelavede hatte til damefrokosten.

Lyserød Lørdag er et arrangement over hele landet, hvor formålet er at indsamle penge til brystkræft forskningen.

- Det betyder enormt meget, at der fortsat bliver forsket meget i brystkræft, så kvinder der rammes af brystkræft, kan få en bedre og mere skånsom behandling, og så flere kan overleve sygdommen, og måske kan flere undgå at få sygdommen. I 2018 blev der samlet hele 16,4 millioner kroner ind til brystkræftsagen. Det har banet vejen for otte nye forskningsprojekter, der skal sikre, at vi når målet om en fremtid, hvor ingen bryster skal have kræft, siger formanden for Kræftens Bekæmpelse på Stevns: Anny Borch Jensen.

Billetter til damefrokosten koster 250 kroner og kan købes hos Anytime Smykke og Brillehuset i Store Heddinge og i Blomsterhuset i Hårlev frem til lørdag 21. september. Alt overskud går til Støt Brysterne Kampagnen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk