15. december 2017
Humøret var højt, da Betina Baden (tv.) og Julie Stenderup (th.) bød folketingsmedlem Astrid Krag (S) på kaffe og en snak om borgerdrevet demokrati. Foto: Henrik Fisker
Humøret var højt, da Betina Baden (tv.) og Julie Stenderup (th.) bød folketingsmedlem Astrid Krag (S) på kaffe og en snak om borgerdrevet demokrati. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Da Astrid mødte det direkte demokrati

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da Astrid mødte det direkte demokrati
Stevns - 09. august 2017 kl. 13:47
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nogle gange gælder det om at være hurtig på aftrækkeren. Torsdag aften læste Betina Baden på Facebook et opslag, hvor folketingsmedlem Astrid Krag efterlyste gode ideer til, hvordan hun tirsdag skulle tilbringe nogle timer i Strøby Egede. Hun var inviteret til at tale for 250 seniorer fra 3F ved et arrangement i Solgårdsparken, men ville gerne have lidt mere ud af dagen.

Betina Baden sendte straks en invitation til Astrid Krag om at komme på besøg i sit nye hus. Over en kop kaffe ville hun gerne fortælle nærmere om sine erfaringer med borgerdrevne projekter i Strøby Egede. Bagefter kunne der arrangeres en svømmetur i Køge Bugt, der ligger få meter fra huset.

Astrid Krag takkede ja til invitationen, omend det med havbadet blev ved ideen. For hende var det vigtigste at få et indblik i, hvad der rører sig i den valgkreds, som hun opstiller i. Derfor havde hun taget sin cykel med S-toget til Køge og fortsat ud i landskabet til Strøby Egede.

Betina Baden havde desuden inviteret Julie Stenderup, der er på barselsorlov og initiativtager til netværket: »Giv dit barn en stemme«. De to kvinder fortalte ivrigt om deres erfaringer med at blande sig i lokalpolitikken.

De tog udgangspunkt i deres oplevelse i foråret, hvor en flok drenge blev anklaget i mindre pæne vendinger på Facebook, fordi de kørte på skateboard og løbehjul på parkeringspladsen ved Rema 1000, der rettelig er indrettet til biler og ikke til legende børn. Det fik Betina og Julie til at indkalde til et spontant møde en søndag aften i maj på samme parkeringsplads, og her dukkede 28 mennesker op og kunne høre drengenes forklaring om, at de manglede en skaterbane efter, at den ved Ellehallen var blevet lukket ned.

- Siden har vi med hjælp fra Ungdomsskolen og kommunen fået renoveret skaterbanen ved Ellehallen, så drengene har et sted at være, forklarede Betina og Julie.

Astrid Krag lyttede opmærksomt og roste især sine værter for deres store engagement. Hun påpegede, at de sociale medier har givet borgerinddragelse nogle helt nye dimensioner og tilføjede, at der findes mange skjulte resurser i Udkantsdanmark, hvor mange gerne vil være noget for hinanden. På DAGBLADET's spørgsmål slog hun dog fast, at hun ikke betragter Strøby Egede som en del af Udkantsdanmark.

- Men når vi taler om borgerinddragelse, skal vi være opmærksomme på, at det ikke er de aktive, der stikker af med det hele. Politikerne skal være der for hele samfundet - også dem, der ikke har deres eget talerør. De psykisk syge og de multihandikappede er ikke dem, der går på slotspladsen og demonstrerer for bedre vilkår, sagde hun.

Læs hele reportagen i DAGBLADET Stevns onsdag

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk