20. oktober 2019
Svinninge har tidligere været udgangspunkt for Denim Cup. Når det kommer til Store Heddinge søndag 15. september, så vil den lokale handelsstandsforening sørge for, at der er lidt handelsboder, som kan sikre forplejningen af de forhåbentligt mange tilskuere i løbet af dagen. Foto: Per Christensen.
gallery icon

Se billedserie

Svinninge har tidligere været udgangspunkt for Denim Cup. Når det kommer til Store Heddinge søndag 15. september, så vil den lokale handelsstandsforening sørge for, at der er lidt handelsboder, som kan sikre forplejningen af de forhåbentligt mange tilskuere i løbet af dagen. Foto: Per Christensen.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykelunionens elitefinale skal køres på Stevns i september

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelunionens elitefinale skal køres på Stevns i september
Opdateret 30. august 2019 kl. 11:15
Stevns - 30. august 2019 kl. 11:12
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

700-800 cykelryttere kommer til Nytorv i Store Heddinge søndag 15. september, hvor der er start og mål-område for Damarks Cykle Unions finaledag for sæsonen i Demin Cup. Bredden lægger ud allerede fra klokken 8, mens eliten tager over fra klokken 13.

arrow Læs også: Video og billeder: Kæmpe cykelevent fylder godt op i bybilledet i Store Heddinge

Demin Cup er dansk cykelsports superliga. Cuppen består af fire afdelinger, hvor de bedste danske hold kører om den samlede sejr. Finalen-afdelingen bliver i år kørt med Stevns som kulisse, og dermed bliver landskabet rundt om Store Heddinge til et udstillingsvindue for de mange talentfulde danske ryttere, der håber på at opnå landsholdsudtagelse.

Der er der tale om cykelløb på meget højt niveau med start- og målområde i Store Heddinge, og Nytorv.

Store Heddinge Handelsstandsforening støtter også op om løbet. Der vil derfor være mulighed for at kunne købe lidt godt til ganen og nyde stemningen omkring start- og målområdet. Her vil der også være speakervogn, hvor Henrik Fallesen, der er kendt fra Touren på P3, vil guide ryttere og tilskuere igennem dagen.

Det er dog ikke kun en dag for eliten. Bredde-rytterne under Danmarks Cykle Union (DCU) lægger ud med start allerede klokken 8 fra 11 år og op til veteranryttere, mens nogle af de kommende danske stjerner overtager klokken 13, når feltet af danske A-ryttere runder en stor cykeldag på Stevns af.

Faktisk skulle finale-afdelingen have været kørt på Amager, men da Kongelundsvejen har været spærret siden den 12. august og tre måneder frem, betyder det, at afdelingen 15. september ikke kunne afholdes på Amager. Derfor henvendte løbsarrangør Jesper Thiesen fra Amager Cykle Ring sig til Stevns kommune.

- Da det er en finale kiggede vi efter et vejlandskab, der mindede om Amager. Og det fandt vi på Stevns, hvor kommunen har været meget samarbejdsvillige siden vi henvendte os i forsommeren, forklarer Jesper Thiesen til DAGBLADET.

Der er lagt en rundstrækning på cirka 20 kilometer, der skal cykles igennem alt fra én til ni gange alt efter felternes alder og niveau.

A-rytterne i den afsluttende Demin Cup samt U 19-eliterytterne vil have følgebiler med rundt på ruten. Løbet er sponseret af Uno-X og hedder derfor officielt Demin og Uno-X Cup 2019.

- Vi glæder os meget til dagen, og jeg håber på, at det kan blive en festdag for mange mennesker, der vil møde op og mærke stemningen, siger Jesper Thiesen til avisen, der regner med at mellem 700 og 800 ryttere vil deltage hen over dagen i de 12 individuelle løb, der skal afvikles mellem klokken otte om morgenen og klokken 17.

Han peger på, at der er stor fokus på sikkerheden, og der vil være flere trafikofficials ude på ruten, som skal hjælpe med at få det til at glide smertefrit.

Det kan ikke undgås, at sådan en dag vil give nogle trafikale omlægninger, hvilket Stevns Kommune står for på dagen. Umiddelbart før løbet sætter kommune skilte op, og fjerner dem igen, når løbet er slut. Samtidig samler de skrald op langs vejene, hvis der skulle ligge noget.

Det er både afspærrings-, ensretnings- og omkørselsskilte, som vil kunne opleves på selve dagen. Og der vil mange steder stå hjælpere med flag, der har polititilladelse til at dirigere og guide bil- og cykeltrafikken, hvorfor deres anvisninger skal følges.

Det er ikke første gang, at Stevns Kommune tiltrækker et stort cykelløb. I juni 2018 blev DCUs DM for hold således afviklet med Hårlev som udgangspunkt.

- Jeg er rigtig stolt og glad over, at en så stor national sportsbegivenhed som Demin Uno-X Cup har fundet vej til Stevns. Det er et udtryk for, at vi har et rigtig godt område til at afvikle cykelløb i, og det er en stor cadeau til hele Stevns for at bakke op om arrangementerne, siger borgmester Anette Mortensen om det kommende cykelløb.

Borgmesteren vil opfordre stevnsboerne til at være med til at skabe en fest langs ruten eller i målområdet i Store Heddinge, så der kan skabes en festlig ramme for løbet.

Start og mål er på Nytorv i Store Heddinge. Rytterne kører herefter ad en 20 kilometer lang rute ad Algade, Nørregade og Bjælkerupvej, hvorefter de kører til højre mod Klippinge inden de kort efter drejer til højre ad Bredeløkkevej.

Herefter kører de til Holtug, hvor de drejer til højre ad Sigerslevvej. I Sigerslev drejes til venstre ad Espekærvej, der følges mod Mandehoved, hvor der drejes til højre ad Hærvejen.

Den følges til Højerup, hvor der drejes til højre ad Højerup Bygade og fortsættes ad Højerupvej. Tilbage i Store Heddinge drejes til højre ved rundkørslen ved mødet med Frøslevvej, inden rytterne kører mod mål ad Rengegade.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk