24. juli 2021
»Byger som går og kommer, det  er den danske sommer«, skrev Thøger Larsen tilbage i juli 1914. Men han kunne også have skrevet sangen i 2021 lidt uden for Varpelev. Foto: Elmer Madsen
gallery icon

Se billedserie

»Byger som går og kommer, det er den danske sommer«, skrev Thøger Larsen tilbage i juli 1914. Men han kunne også have skrevet sangen i 2021 lidt uden for Varpelev. Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byger som går og kommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byger som går og kommer
Stevns - 14. juli 2021 kl. 18:58
Af Henrik Fisker

Hvis man kan sin Thøger Larsen, så ved man også, at Danmark er et land højt mod nord, hvor sommernatten er lys og vejret ustabilt. Gøgen kukker i skov og krat, og hyldene dufter i stuen ind. Og pigernes latter og lyse hår var et vigtigt bidrag til lykke og lyse nætter i den nationalromantiske periode for lidt over hundrede år siden, hvor digteren skrev sit udødelige kvad til den danske sommer.

Sommeren 2021 lever på fortræffelig vis op til Thøger Larsens beskrivelse af det lunefulde sommervejr, der skifter mellem sol og skyer, blå himmel og heftige byger, kølige nætter og hede dage - og af og til omvendt. Bedst, som vi troede, at vi nu er den her - sommeren, så trækker det sammen med gråsorte skyer, der når som helst forvandler sig til en tordenbyge.

Og så klarer det op igen, himlen bliver blå, og vinden lægger sig - og dagen slutter med den smukkeste aftenhimmel, hvor alt er stille og velsignet.

Men smukt ser det ud, det skiftende vejr - som her forleden, da naturfotograf Elmer Madsen kom kørende omkring Varpelev og lige måtte ud af bilen for at få denne himmel med. Han deler gerne sin oplevelse med læserne. Vi trykker fortsat gerne læsernes sommerpostkort i avisen. Alle har mulighed for at sende et sommerfoto til redaktionen, som viser en begivenhed, et smukt motiv eller en sjov episode. Det er dog et krav, at fotoet er taget inden for Stevns Kommunes grænser. Det er derfor også vigtigt, at man skriver både hvor, hvornår og af hvem, fotoet er taget. Billederne må gerne være fotos af ældre dato - vi skal blot vide årstallet, hvis det er muligt. Send en digital version af fotoet i høj opløsning til stevns.red@sn.dk og skriv »Sommerpostkort« i emnefeltet. Vi udbetaler ikke honorar for brug af billederne.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk