31. juli 2021
Der er lagt store, orange presenninger ud på græsset, hvor den nye legeplads i Store Heddinges centrum vil skyde op i løbet af efteråret. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Der er lagt store, orange presenninger ud på græsset, hvor den nye legeplads i Store Heddinges centrum vil skyde op i løbet af efteråret. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byens nye legeplads skyder op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Byens nye legeplads skyder op
Stevns - 06. september 2019 kl. 14:49
Af Henrik Fisker

Efter at have ventet tålmodigt i mange måneder kan børnene i Store Heddinge nu endelig begynde at glæde sig til at en spritny legeplads. I denne uge gik arbejdet med at anlægge legepladsen på trekantgrunden på Kronhøjvej og på samme side som rådhuset i gang.

arrow Læs også: Ingen ville vælges til den nye bestyrelse

Det skete, da entreprenørvirksomheden: RLS Anlæg & Belægning ved Klippinge satte gravemaskinerne ind på den 4000 kvadratmeter store grund. Det første, som skal ske, er, at der skal køres 2000 kubikmeter markjord ind på området. Den skal lægges på i 50 centimeters højde og hentes fra den nye udstykning på Agervænget i Store Heddinges vestlige udkant, forklarer Tim Warner. Han er formand for Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening, der står som bygherre på legepladsen.

Løsningen med at lægge jord på grunden kommer efter, at der i sommer blev konstateret en lettere jordforurening på det oprindelige jordstykke, hvor legepladsen i første omgang var tænkt placeret : på græsset ved Nettos parkeringsplads.

- Al byjord er i udgangspunktet karakteriseret som lettere forurenet, og det kræver af sundhedsmæssige hensyn, at vi fjerner det øverste lag jord og kører noget ren jord på. Jorden er lige forurenet på begge sider af Kronhøjvej, men der er den afgørende forskel, at der står træer på østsiden af vejen og med dem også et stort rodnet, som ikke er lige sådan at komme udenom. Derfor har vi flyttet hele legepladsen over på den anden side af vejen, hvor der ingen træer står i vejen. Samtidig får vi rykket børnene lidt længere væk fra trafikken på Kronhøjvej, siger Charlotte Mannstaedt, der er koordinator på legepladsprojektet for handelsstandsforeningen.

Indsamling er i mål
Byggetilladelsen fra Stevns Kommune er nu på plads, og samtidig er det ny lykkedes at nå i mål med den crowdfunding-kampagne, som skulle sikre penge til legepladsens særlige attraktion: fiskeundervandsflyveren Stevntilus.

- Målet var at indsamle 85.000 kroner, og det er lykkedes med en række store og små bidrag. Seas/Nve har stillet sit kampagneapparat til rådighed og selv lagt de første 10.000 kroner i bøssen. Siden har vi modtaget 30.000 kroner fra SuperBrugsen i Store Heddinge, og hertil kommer en række mindre bidrag på typisk 100 eller 250 kroner, siger Charlotte Mannstaedt.

Stevntilus skal med inspiration fra havets fisk og de mange skibsvrag ved Stevns Klint op gennem historien fungere som en legekulisse - »et sted med ly for regn og vind og et hemmeligt møderum for børn og barnlige sjæle«, som det hedder i projektbeskrivelsen.

Det totale budget for legepladsen - der skal ses i sammenhæng med skulpturparken på den anden side af Kronhøjvej - lyder på 1,25 million kroner. De største sponsorer er Stevns Kommune og Udvikling Stevns, der bestyrer LAG-midlerne - EU's bevilling til udvikling i landdistrikterne. Denne del af bevillingen afventer endelig godkendelse i Erhvervsstyrelsen, oplyser Tim Warner.

De øvrige legeredskaber er bestilt og kan leveres med kort varsel, tilføjer han.

Han håber, at legepladsen kan stå klar i løbet af efteråret.

- Hvis vi får en fantastisk september og en god oktober, kan vi håbe på at blive færdige inden november, hvor vejret ofte har drillet, siger Tim Warner.

arrow Handelsformand takkede af med opsang til byens butikker
20. oktober 2020 kl. 12:30 Opdateret: kl. 12:30
arrow Se billederne: Så står Stevntilus klar til børnenes leg
09. oktober 2020 kl. 18:19 Opdateret: kl. 18:23
arrow Planlagt legeplads må flyttes på grund af forurenet jord
12. juli 2019 kl. 16:55 Opdateret: kl. 16:55
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk