12. december 2017
Syv politikere, der repræsenterer 17 mandater i Kommunalbestyrelsen, præsenterede fredag eftermiddag på Tinghuset Stevns Kommunes budgetforlig for 2018. Foto: Henrik Fisker
Syv politikere, der repræsenterer 17 mandater i Kommunalbestyrelsen, præsenterede fredag eftermiddag på Tinghuset Stevns Kommunes budgetforlig for 2018. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budgetforlig viser vejen frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budgetforlig viser vejen frem
Stevns - 23. september 2017 kl. 08:31
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De syv politikere, som fredag eftermiddag præsenterede Stevns Kommunes budgetforlig for 2018 på Tinghuset, er i forbavsende grad enige om, at processen i år har været den mest frugtbare i denne valgperiode. Alle gav udtryk for, at deres synspunkter var blevet hørt, og at forhandlingerne er blevet ført i en positiv atmosfære, hvor alle har lyttet til hinanden og vist vilje til at mødes om et resultat. Det skriver DAGBLADET Stevns lørdag.

- Det er første gang i denne valgperiode, at jeg har deltaget i så konstruktive forhandlinger. Der har ingen kameler været, som jeg skulle sluge, og jeg kan se mig selv i alle beslutninger, sagde Line Krogh Lay (R).

Tilsvarende konkluderede Bjarne Østergård Rasmussen (løsgænger), at det samarbejdende folkestyre er vendt tilbage på Stevns.

Thor Grønbæk (Borgerlisten Stevns) - der for to uger siden var bekymret over, at flertalsgruppen havde været så længe om at melde ud, havde fundet de pæne ord frem:

- Nu forstår jeg det bedre. Det er et meget grundigt arbejde, som flertallet har lavet i månederne op til i dag, sagde han.

Anette Mortensen (V) sammenfattede sin og Venstres deltagelse i budgetforliget i én sætning:

- Det er altid bedre at have indflydelse end at stå udenfor!

Varly Jensen (DF) slog fast, at dette års forløb har demonstreret nytænkning om, hvordan man samarbejder i en budgetfase:

- Det er ingen tvivl om, at processen viser vejen frem. Nu har vi afsluttet budgettet og kan bruge de sidste to måneder på at føre valgkamp. Her skal vi hver især fortælle, hvad vores partier står for, men vi har lige demonstreret, at vi bagefter kan mødes og skabe resultater til gavn for borgerne, sagde han.

Også Jan Jespersen (EL) var godt tilfreds og lovede at samarbejde med alle, der ville forhandle med Enhedslisten:

- Med budgetforliget er jeg gladere, end jeg turde tro på, da vi begyndte. Der har været en vilje til at løfte kerneområderne, som har været under pres i mange år, sagde han.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk