17. november 2019
Budget 2020 er nu faldet på plads med en aftale, som i store træk viderefører det nuværende serviceniveau og holder skatten i ro. Til gengæld henter forligspartierne 24,8 millioner kroner op af kassen for at finansiere driften. Aftalen er underskrevet af Bjarne Nielsen (V), Line Krogh Lay (R), borgmester Anette Mortensen (V), Mikkel Lundemann Rasmussen (K) og Henning Urban Dam Nielsen (S). Foto: Henrik Fisker
Budget 2020 er nu faldet på plads med en aftale, som i store træk viderefører det nuværende serviceniveau og holder skatten i ro. Til gengæld henter forligspartierne 24,8 millioner kroner op af kassen for at finansiere driften. Aftalen er underskrevet af Bjarne Nielsen (V), Line Krogh Lay (R), borgmester Anette Mortensen (V), Mikkel Lundemann Rasmussen (K) og Henning Urban Dam Nielsen (S). Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budgetforlig med nyt træk på kassen - men skatten stiger ikke i 2020

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budgetforlig med nyt træk på kassen - men skatten stiger ikke i 2020
Stevns - 22. oktober 2019 kl. 18:05
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For andet år i træk henter flertalsgruppen penge op af kommunekassen for at finansiere underskuddet på næste års budget. Til gengæld har forligspartierne valgt ikke at gøre brug af tilladelsen til at hæve kommuneskatten i 2020.

arrow Læs også: S: Skatten stiger i 2021 hvis der mangler penge i kassen til velfærd

Det står på bundlinjen i den budgetaftale, som de fire partier i flertalsgruppen tirsdag eftermiddag præsenterede på rådhuset i Store Heddinge. Aftalen er ikke kemisk renset for besparelser, men generelt er kerneområderne friholdt for store besparelser.

- Vi har valgt ikke at sætte skatten op i 2020. For at få enderne til at mødes og finansiere underskuddet på 24,8 millioner kroner har vi i stedet valgt et træk fra kassebeholdningen, siger borgmester Anette Mortensen (V).

Hun tilføjer, at med en aktuel kassebeholdning til nytår på mellem 100 og 110 millioner kroner er der råd til at trække knap 25 millioner op til driften uden, at likviditeten kommer i fare.

- Vi har formået at holde niveauet og på enkelte områder løfte servicen en lille smule, da vi i forligsgruppen er enige om, at vi har nået grænsen for, hvor meget vi kan spare på vores udgifter til service, hvis vi fortsat skal være en attraktiv kommune at bo og leve i, siger borgmesteren.

Men selv om kommuneskatten således ikke stiger i 2020, afviser flertalsgruppen ikke, at det kan ske i fremtiden. I budgetaftalen slås det fast, at en skattestigning kan komme på tale i 2021, hvis økonomien fortsat er anstrengt om et år.

- Vi kan ikke i al evighed blive ved at trække penge op af kassen til at finansiere driften. Derfor håber og forventer vi, at Stevns Kommune bliver tilgodeset af en udligningsreform, som tilgodeser de kommuner, der er urimeligt hårdt presset på økonomien. Men skulle vi alligevel ikke få et tilskud, er vi enige om, at vi holder muligheden åben for at sætte skatten op i 2021, siger Anette Mortensen.

Budgetaftalen giver plads til et anlægsbudget på 54,2 millioner kroner. Der er generelt ikke lagt op til nye store anlægsprojekter, men derimod på færdiggørelse af allerede igangværende projekter.

Her står igangsættelsen af en ny sportshal og et nyt plejecenter i Store Heddinge øverst på listen. Forligspartierne er enige om, at begge anlægsopgaver er så presserende, at de ikke tåler udsættelse. Desuden afsættes der penge til renovering af folkeskolerne i både Store Heddinge og Hårlev - førstnævnte er dikteret af et påbud fra Arbejdstilsynet, der kræver omgående handling.

Der står 13 medlemmer af Kommunalbestyrelsen bag budgetaftalen, der ventes endeligt vedtaget ved andenbehandlingen tirsdag 5. november kl. 18.00. Forhandlingerne om næste års budget er nu afsluttet, og de tre oppositionspartier i salen står uden for aftalen.

Læs mere om budgetforliget i DAGBLADET Stevns onsdag og her på sndk/stevns.

arrow EL sender regningen til boligejerne
25. oktober 2019 kl. 13:16 Opdateret: kl. 13:16
arrow Budgetaftalens fokuspunkter i 2020
24. oktober 2019 kl. 14:44 Opdateret: kl. 11:15
arrow Budgetaftalens plusser og minusser
24. oktober 2019 kl. 06:13 Opdateret: kl. 13:18

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk