18. november 2017
Selv om "velfærdsbudgettet" på Stevns overskrider servicerammen på 4,6 millioner kroner, kommer der efter alt at dømme ingen sanktioner fra regeringen i den anledning.
Selv om "velfærdsbudgettet" på Stevns overskrider servicerammen på 4,6 millioner kroner, kommer der efter alt at dømme ingen sanktioner fra regeringen i den anledning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budget udløser ingen sanktion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budget udløser ingen sanktion
Stevns - 18. oktober 2017 kl. 15:36
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stevns Kommune bliver efter alt at dømme ikke straffet, selv om det netop vedtagne budget for 2018 bruger omkring 4,6 millioner kroner mere på service, end kommunen må i henhold til aftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen. Det skriver DAGBLADET Stevns onsdag.

KL's formandskab konkluderer i et brev til alle landets borgmestre, at det er lykkedes at komme i hus med budgetter, hvor både service- og anlægsrammen samlet set er overholdt.

På den baggrund tror formand Martin Damm (V) og næstformand Jacob Bundsgaard (S) på, at kommunerne undgår sanktioner, som ellers har hængt som en trussel over hele budgetforløbet på Stevns.

Det glæder borgmesteren:
- Det er rigtig dejligt, at kommunerne under ét nåede i land på service og anlæg. Jeg ærgrer mig dog over, at Stevns ikke bidrog bare med lidt til den solidariske budgetramme, men det gjorde andre kommuner heldigvis for os. Stevns Kommunes budget for 2018 er for højt og ikke i balance, da vi tager 11 millioner kroner i kassen for at opnå balance. Andre kommuner har i stedet sat skatten op for at betale merforbruget, hvor vi trækker på kassebeholdningen. Så man kan sige, at budgettet indeholder en skjult skatteforhøjelse, siger han.

Sådan ser gruppeformand Steen S. Hansen (S) ikke på det:

- Vi har lavet et budget, der prioriterer velfærden først under hensyn til, at det skulle være økonomisk ansvarligt. Det lykkedes.

Stevns Kommune har en sund økonomi, og vi har råd til at yde bedre service. Derfor var det et bevidst valg at udfordre servicerammen. Jeg har hele tiden fastholdt, at vi ikke ville få en bod på overskridelsen af service- og anlægsrammen. Jeg havde ret i min påstand, konstaterer han.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk