15. juni 2021
Dagli' Brugsen i Hellested.Foto: Jørgen Skjoldan
Dagli' Brugsen i Hellested.Foto: Jørgen Skjoldan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brugsens år med både smil og alvorlige miner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brugsens år med både smil og alvorlige miner
Stevns - 07. juni 2021 kl. 06:04

hellested: Der var både smil, ros og alvorlige miner på generalforsamlingen i Hellested Dagli'Brugs. Eller Dejli'Brugsen, som den hedder blandt kunderne.

De gode nyheder først: Det var et langt bedre år i 2020 for den lokale brugs end budgetteret, for selv om årets resultat viste et underskud, så var det beskedent. Der har været en omsætningsstigning på hele fem procent, og det er tilfredsstillende for en lille dagligvarebutik med store konkurrenter i nær afstand. Uden nye store bidragskrav fra Coop havde året givet overskud, så formand Kasper Krogh Christensen sendte mange roser til personalet, der har arbejdet hårdt med alle restriktioner og nyt it-system, der både er meget dyrt og har givet svingende vareleverancer.

Formanden konstaterede, at Brugsen har rigtig mange loyale kunder, der holder fast i at handle lokalt, og at corona-året har resulteret i nye kunder, som forhåbentlig bliver til faste kunder, når krisen letter. Hellested Dagli´Brugs er én af de butikker, der har den allerstørste kundetilfredshed i hele landet, og det er bekræftet i det forgangne år.

Kasper Krogh Christensens beretning gav lang, frugtbar og engageret diskussion, for alle de fremmødte deltog ivrigt med forslag om, hvordan man kunne sikre Dagli'Brugsen en fremtid med større omsætning. Det er helt nødvendigt, og der skal handles hurtigt. Efter et par år med røde tal skal udviklingen vendes. Kunderne skal købe mere i Brugsen, og der skal nye kunder til, så der skal handles af den nye bestyrelse. Det er vigtigt at gøre alle kunder opmærksom på, at hver eneste krone, der giver overskud, forbliver i Brugsen og dermed lokalsamfundet, for Hellested Dagli'Brugs er en selvstændig brugs. Overskuddet forsvinder ikke ind i den store Coop-tank - det gør nytte lokalt. Og Brugsen er en vigtig faktor for lokalsamfundet, huspriser og fællesskab. Som formanden sagde: Hvis vi ønsker en lokal butik i morgen, skal vi handle i den i dag. Hellested er ikke Hellested uden Dejli'Brugsen.

Bestyrelsen fik ny formand, idet Iben Favrbo afløser Kasper Krogh Christensen, der dog fortsætter i bestyrelsen. De øvrige medlemmer er Pil Favrbo, Karen Sørner og Karen Secher. Suppleant er Troels Roland.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk