Der er mange »huller« på Stevns som savner en stabil bredbåndsdækning, og med muligheden for at få tilskud til bedre internet, er flere beboergrupper gået sammen om ansøgninger.
I området rundt om Hellested, startede Louise Vinther Alis fra Arnøje, en dialog med kommunen, som har givet tilsagn om tilskud, såfremt der kan skaffes det krævede antal tilslutning.
- Der kræves minimum to husstande, men der er større chance hos Energistyrelsen hvis man er flere, forklarer hun.
Der er cirka 43 ejendomme i Louise Vinther Alis' boligområde Arnøje og Barup, som blandt andet omfatter Hellestedvej, Barupvej, Kildegårdsvej, Elkærvej og Præstemarksvej.
- De første ti er hjemme, men vi har et par måneder at løbe på, oplyser hun, og tilføjer at mange støtter solidarisk, også fordi en bedre netforbindelse på sigt sikre ejendommene værdi.
Det har beboere nord og øst for Hellested også fundet ud af, og den 23. juli havde Louise Vinther Alis møde med andre beboerinitiativer.
- Vi er blevet enig om at gå sammen for at få de sammenhængende områder sat på kortet, fortæller hun, som nu er koordinator for begge grupper, der omfatter over 90 potentielle husstande, hvor det burde være nok at blot halvdelen tilmeldte sig.
- Vi går da efter at få over 90, lyder det optimistisk fra Louise Vinther Alis.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her