24. maj 2018
Det vækker tilfredshed i både Ældrerådet og Handicaprådet, at alle 25 somatiske pladser bevares på Plushøj i Rødvig. Men medarbejderne udtrykker bekymring for, om det på sigt vil være muligt at tiltrække kvalificeret personale nok til at udfylde opgaven. Foto: Erik Nielsen
Det vækker tilfredshed i både Ældrerådet og Handicaprådet, at alle 25 somatiske pladser bevares på Plushøj i Rødvig. Men medarbejderne udtrykker bekymring for, om det på sigt vil være muligt at tiltrække kvalificeret personale nok til at udfylde opgaven. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bred opbakning til centerplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bred opbakning til centerplan
Stevns - 14. maj 2018 kl. 13:13
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Medlemmerne af Social- og Sundhedsudvalget kan glæde sig over, at der generelt er bred opbakning til det forslag, som de strikkede sammen i sidste måned.

arrow Læs også: Enhedslisten står uden for aftalen

På udvalgets aprilmøde vedtog alle partier minus Enhedslisten - der ikke havde haft tid nok til at sætte sig grundigt ind i forslaget - en model, der indebærer, at alle somatiske plejepladser bevares i de fire udviklingsbyer, og der skal bygges et nyt plejecenter i Store Heddinge allerede i 2020. Til gengæld opgives udvidelsen af Hotherhaven. Ifølge planen fastholdes Plushøj i Rødvig som plejecenter med 25 pladser, også efter 2025. Egehaven udvides med 10 pladser i 2020. Der beholdes 12 plejepladser på Stevnshøj frem mod 2025, hvorefter de overgår til at være rehabiliteringspladser. Der etableres til gengæld 60 nye plejepladser i Store Heddinge - de første 20 i 2020 og de øvrige 40 i 2025.

Den plan bakkes fuldt og helt op af Ældrerådet, som dermed har fået opfyldt sit hovedkrav: at der fortsat bliver plejecenterpladser i både Strøby Egede, Hårlev, Store Heddinge og Rødvig. Rådet konstaterer med tilfredshed, at forslaget »indeholder tillige en god tidsmæssig kontinuitet 2018-2025 vedrørende ændringerne for de forskellige plejehjem, hvilket kan betyde en rolig overgang for personale som for beboere«.

Handicaprådet er ikke helt på linje med Ældrerådet og indstiller efter at have holdt møde om sagen, at borgerne er bedst tjent med det såkaldte scenarie 1. Det ligner det politiske forlig, men forskellen er tempoet, hvormed de almene plejepladser i Store Heddinge tages i brug. Her mener Handicaprådet, at den oprindelige plan er tilstrækkelig, så kommunens nye rehabiliteringscenter på Stevnshøj udvides løbende med op til 12 pladser i 2025, og at Stevnshøj til den tid reduceres med et tilsvarende antal pladser.

Også de såkaldte MED-udvalg - der består af medarbejdere i sundhedssektoren - har holdt møder om plejecenterplanen. Her hedder det i en udtalelse, at beslutningen om at bevare Plushøj som plejecenter er »meget positiv for lokalbefolkningen«, men samtidig udtrykker medarbejderne en bekymring for, om det vil være muligt at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret personale til Plushøj i fremtiden.

Videre er der en vis bekymring at spore for, hvordan udsigten til en budgetoverskridelse for at gennemføre plejecenterplanen i sin nuværende form skal finansieres. Her anbefaler MED-udvalget, at det ikke sker ved at påføre Sundhed & Omsorg besparelser.

»Som det er pt., er personalet meget presset, og det er svært for os at se, hvor der kan spares yderligere, uden at det kan have konsekvenser for kvaliteten af arbejdet og personalets trivsel«, hedder det i høringssvaret.

Ifølge udvalget vil justeringen af plejecenterplanen betyde en merpris på 4,8 millioner kroner frem til 2024.

arrow Nyt Stevns bakker op om planen
12. april 2018 kl. 14:35 Opdateret: kl. 13:26
arrow Plejepladser i alle fire byer
09. marts 2018 kl. 13:00 Opdateret: kl. 13:00
arrow Formand: Plejecenterplan er sat på pause
26. februar 2018 kl. 12:49 Opdateret: kl. 12:49

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk