8. juli 2020
De tre borgmestre i Køge, Faxe og Stevns kommuner anbefaler Folketinget at bevilge penge til nye skinner og at droppe BRT-løsningen, sådan som Regionsrådet allerede har peget på. Foto: Kathrine Harvey
De tre borgmestre i Køge, Faxe og Stevns kommuner anbefaler Folketinget at bevilge penge til nye skinner og at droppe BRT-løsningen, sådan som Regionsrådet allerede har peget på. Foto: Kathrine Harvey
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmestre lægger afstand til BRT-busser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmestre lægger afstand til BRT-busser
Stevns - 26. juni 2020 kl. 14:54
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Også de tre borgmestre i Køge, Faxe og Stevns: henholdsvis Marie Stærke (S), Ole Vive (V) og Anette Mortensen (V) bekender sig åbent til en skinneløsning på Østbanen. Det skriver de i et brev, der torsdag blev sendt til transportminister Benny Engelbrecht (S) samt Folketingets transportordførere, medlemmer af Transportudvalget samt de lokalt valgte folketingsmedlemmer på Østsjælland.

arrow Læs også: Østbanen: Nej til BRT åbner slagsmål om penge til nye skinner

I brevet undrer de tre borgmestre sig over, at BRT-rapporten »opererer på screeningsniveau«, men ikke desto udgør den et beslutningsgrundlag for Østbanens fremtid. Set i dette lys fremhæver borgmestrene en række temaer, som rapporten ifølge dem ikke beskriver fyldestgørende.

»Det undrer os, at det kan accepteres, at så væsentlige elementer står ubelyste hen, og at grundlæggende faktorer primært bygger på teoretiske beregninger uden reelle erfaringer«, skriver de tre borgmestre i brevet.

Det hedder således i brevet fra de tre borgmestre:

Komfort i BRT-busser
I analysen antages det, at der kan opnås samme komfort i BRT-busser som i tog. Det fremgår imidlertid ikke af analysen, hvor der eksisterer erfaringer med BRT-busser, der som ledbusser kører op til 100 km/t.

Transporttider
Det fremgår af analysen, at en BRT-løsning alt andet lige forventes at medføre en længere transporttid. Det fremgår dog ikke, hvilke konsekvenser den længere transporttid har for sammenhængen med den øvrige kollektive trafik og ambitionen i Movias mobilitetsplan om 63 minutter fra Rødvig til København.

Den frivillige fredning
En BRT-løsning vurderes at have en større tværprofil end Østbanens eksisterende og vil på den måde påvirke den frivillige fredning omkring Vallø Gods. Alligevel er det ikke undersøgt, hvorvidt der kan etableres BRT inden for fredningen. Ligeledes og der er ikke taget højde for sagsbehandlingstiden i fredningsnævnet samt klagemuligheder i forhold til den vurderede anlægstid på seks år.

Anlægsperioden
Den samlede anlægsperiode bliver vurderet til seks år, hvis alt foregår gnidningsfrit. Heraf er to år med driftstop på Østbanen. Det fremgår ikke, om der er foretaget en vurdering af, hvorvidt Stevns og Faxe kommuner risikerer fraflytning og frafald blandt vores unge på uddannelsesinstitutionerne, da indfaldsvejen til Køge virker som en flaskehals i myldretrafikken.

Antal passagerer
I analysen sættes skinneeffekten til nul. Det fremgår imidlertid ikke af analysen, hvilke konkrete erfaringer denne antagelse bygger på.

Direkte tog til Roskilde
Stevns, Faxe og Køge kommuner er blevet stillet i udsigt, at Østbanen får direkte forbindelse til Roskilde. Analysen fremstiller imidlertid ikke de driftsøkonomiske konsekvenser for strækningen mellem Køge og Roskilde, hvis Østbanen bliver omdannet til BRT.

Trafikafvikling
I analysen fremgår det, at BRT-bussen skal ud på det almindelige vejnet (Toldbodvej og Østre Banevej i Køge) for at vende. Det er reelt ikke en mulig løsning. Trafikafviklingen er i forvejen sandet til på denne strækning i myldretrafikken.

Turisme
I foranalysen af en potentiel ny vej mellem Stevns og Sydmotorvejen blev turisme og erhvervspotentialet vurderet. Det fremgår ikke, hvorvidt der er foretaget en tilsvarende vurdering af de turismemæssige konsekvenserne ved en BRT-løsning - herunder påvirkning af de forventede potentialer ved Stevns Klint som turismemæssigt fyrtårn i Region Sjælland.

arrow Kamp for nye skinner: Østbanen fik Ida til at flytte ud
24. juni 2020 kl. 16:05 Opdateret: kl. 16:04
arrow Politikere enige: Østbanen skal have nye skinner
22. juni 2020 kl. 15:47 Opdateret: kl. 09:49
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk