20. september 2021
Borgmester Anette Mortensen (V) og den socialdemokratiske gruppeformand Henning Urban Dam er begge klar til at bruge deres kontakter i det politiske system til at få lagt pres på og speedet processen med at få renoveret skinnerne på Østbanen. Og de opfordrer deres politiske kolleger i Kommunalbestyrelsen til at gøre det samme. 							              Foto: Henrik Fisker
Borgmester Anette Mortensen (V) og den socialdemokratiske gruppeformand Henning Urban Dam er begge klar til at bruge deres kontakter i det politiske system til at få lagt pres på og speedet processen med at få renoveret skinnerne på Østbanen. Og de opfordrer deres politiske kolleger i Kommunalbestyrelsen til at gøre det samme. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester er ærgerlig over dårlig nyhed: Det er godt nok noget af en mavepuster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Borgmester er ærgerlig over dårlig nyhed: Det er godt nok noget af en mavepuster
Stevns - 09. september 2021 kl. 14:46
Af Erik Nielsen

I lang tid har et stort kor af politikere råbt op om, at skinnerne på den østsjællandske lokalbane Østbanen kørte på de sidste krampetrækninger. Onsdag meddelte Movia så, at der kan gå op til to år før, man kan komme i gang med renoveringen, da Miljøstyrelsen vil have undersøgt miljøpåvirkningen, så de kan træffe afgørelse om der skal udfærdiges en såkaldt vvm-redegørelse.

- Det er godt nok noget af en mavepuster, og jeg er super ærgerlig over at få den her nyhed i dag. Jeg havde en forventning om, at vi havde nye skinner til næste år, og at vi så kom op og køre med den hastighed, der skal til, for at vores borgere kommer hurtigt til og fra arbejde og skole, siger borgmester Anette Mortensen (V), oven på en pressemeddelelse, som Movia har sendt ud om, at der kan gå op til to år for man kan komme i gang med renoveringen af skinnenettet på Østbanen.

En lang proces
Skinnerne på Østbanen har i lang tid været så nedslidte, at de dårligt ikke kan holde til, at togene kører på dem. Først tog man sæder ud for at gøre togene lettere, og så ændrede man farten fra 100 kilometer i timen til 75 kilometer i timen på strækningen mellem Rødvig og Køge. Ikke nok med det, så måtte pendlerne også nøjes med færre tog og et skift på Hårlev Station for at få så få afgange og så lidt belastning som muligt.

Så kom der endelig positive nyheder angående Østbanen. Med en aftale i Folketinget blev der i juni måned sat penge af til renovering af lokalbanerne i Danmark - og dermed var der lys for enden af tunnelen for Østbanens skinner, og Region Sjælland satte processen i gang og begyndte at snakke om, at Østbanen skulle stå færdig i tredje kvartal 2022.

Et tilbageslag
Men, men, men. Onsdag kom der en så en pressemeddelelse fra Movia, som pegede på, at skinnerne bliver mindst et år forsinket. Movia står via underselskabet Lokaltog for Østbanen, og de peger på, at årsagen til forsinkelsen, det er, at Miljøstyrelsen har bedt om nye oplysninger om projektets miljøpåvirkning, og at dette medfører en forsinkelse af projektet.

Styrelsen mener, at Movia har givet utilstrækkelige oplysninger, og derfor skal der nu laves en undersøgelse af om det bliver nødvendigt at udfærdigede en såkaldt vvm-redegørelse for renoverings-arbejdet. Hvis det viser sig nødvendigt kan forsinkelsen blive helt op til to år.

- Vi må grave os lidt dybere ned i substansen af det her. For i bund og grund taler vi jo her om et anlæg, som ligger der i forvejen, og det mener jeg ikke, man kan sammenligne med et helt nyt anlægsprojekt. Det undrer mig derfor meget, at Miljøstyrelsen ligestiller renoveringsopgaven med et helt nyanlæg. Det ser ud til at være en ændret praksis, lyder det fra borgmester Anette Mortensen, der er sikker på, at alle partier her på Stevns vil tage kontakt til deres fæller på Christiansborg for at kunne komme videre med sagen hurtigts muligt:

- Vi har en udmærket dialog med regionen, og det vigtigste er, at der stadig er en forventning om, at der skal lægges nye skinner på Østbanen. Spørgsmålet og problematikken er altså ikke om, der skal lægges skinner, men hvornår?.

S: Hastesag
Hos de lokale socialdemokrater er man også klar til at gå videre med problematikken.

- Jeg vil på det kraftigste opfordre alle politikere og styrelser til at hastebehandle denne sag. Det kan ikke være rigtigt, at vi som brugere af Østbanen skal vente yderligere på de nye skinner. Vi oplever allerede i dag en forringet service med nedsat fart, færre afgange og togskifte.

Som lokalpolitikere forventer jeg, at regionen og Movia / Lokaltog tager ansvar for, at alle brugere af Østbanen tilbydes samme service som i dag, uanset hvilke forhindringer, der skulle støde til undervejs, siger Henning Urban Dam til DAGBLADET.

Hvad kan gøres?
Men hvad kan der reelt gøres nu og her. Nu skal Lokaltog undersøge om togene kan fortsætte med at køre - eller der i stedet skal indsættes busser på strækningen indtil man kan komme i gang med renoveringsarbejdet, og der ligger nye skinner klar.

- Jeg krydser fingre for, at skinnerne kan holde, fordi vi ved jo, at de er helt nedslidte og jævnligt har nedbrud. Så jeg håber virkelig og beder til, at de kan holde, siger borgmester Anette Mortensen.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk