8. maj 2021
Den magiske juleforestilling: »Englene i Sneen« opføres af Meridiano Teatret lørdag 14. november kl. 13.00 i Snurretoppen.
gallery icon

Se billedserie

Den magiske juleforestilling: »Englene i Sneen« opføres af Meridiano Teatret lørdag 14. november kl. 13.00 i Snurretoppen.
Foto: Martin Mydtskov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnene får en tidlig julegave i teateret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnene får en tidlig julegave i teateret
Stevns - 04. november 2020 kl. 17:32

Endnu inden de sidste blade er faldet af træerne, begynder julens glæder at glimte i horisonten. Således også i Stevns Teaterforening, der ellers ikke har tradition for at fejre højtidens komme på scenen. Men efter års forsøg er det nu lykkedes at få en aftale med Meridiano Teatret, der kommer og viser forestillingen: Englene i Sneen, der er skrevet af Giacomo Ravicchio. Den opføres lørdag 14. november kl. 13.00 i Snurretoppen og er deklareret som en familieforestilling for alle over fire år.

Lidt om handlingen i juleeventyret:

Der var en gang, hvor der var sne. Og den gang tog to børn ud for at finde hjælp til deres mor, for hun skulle have et barn. Sneen falder, og de farer vild. Det bliver en fantastisk rejse, hvor det eventyrlige blander sig med virkeligheden. Selv om familien er fattig, og Far er draget i krig for kongen, skal det nok gå alt sammen for: Hvert nyt barn fødes med et brød under armen, siger deres mor.

Den store jordklode lukkes op, og et dejligt snelandskab kommer til syne. Vejen til lægen er ikke lang. Vi kan se pigernes hus, den store sten, broen over åen, og derovre ligger lægens hus. Hvis vejen skulle blive farlig, har pigerne deres sang. Nogle oplevelser kan ikke beskrives med ord. Sådan må det være, når man møder en engel.

- Meridiano Teatret har sin helt egen billedpoesi langt fra højtråbende nisselogik om lykken ved julegaveoptimering, siger teaterforeningens forkvinde Lene Vestergård.

Den magiske handling i forestillingen udføres af skuespiller Elise Müller, der fører dukkerne, ledsages af »det smukkeste cellospil« udført af Klara Skogqvist. Forestillingen varer 45 minutter.

Billetter sælges på Stevns Teaterforenings hjemmeside: www.stevns-teater.dk for 125 kroner i løssalg og 60 kroner for medlemmer. Både børn og voksne skal have billet.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk