15. september 2019
En cykel fisket op fra bunden af Rødvig Havn smurt godt i tang og slam fungerede som blikfang for Lykke Bianca og Trine Bonds oplevelsesrum.
gallery icon

Se billedserie

En cykel fisket op fra bunden af Rødvig Havn smurt godt i tang og slam fungerede som blikfang for Lykke Bianca og Trine Bonds oplevelsesrum.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder fra Åbne Atelierdøre: Sæsonen er slut - og kulturhøsten er god

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder fra Åbne Atelierdøre: Sæsonen er slut - og kulturhøsten er god
Stevns - 26. august 2019 kl. 14:40
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sensommeren kan være en vidunderlig tid, når det sidste pust af sol og varme emmer over landskabet, og hyld og rønnebær kappes om at sætte modne frugter. Så er det tid til at bringe høsten i hus og fylde de fysiske og mentale lagre op, før de lange, mørke vintermåneder tager over.

Et sådant strejf af livsglæde og taknemmelighed over at eksistere ramte os i den sidste augustweekend, hvor mennesker i tusindvis myldrede ud af deres huse for at mærke, hvordan livet ramte dem lige i nakken. Nogle af dem kom til Stevns, hvor lokale kunstnere for 23. år i træk åbnede dørene til deres atelierer og bød indenfor til sanselige oplevelser.

Men livsglæden her på kanten af efteråret er altid blandet med vemod. For vi ved jo godt, at det er sidste udkald - om lidt er sommeren forbi, og vi ved, hvad der venter. Blev det så den sommer, som vi håbede på? Fik markerne vand nok - og fik soldyrkerne nok til at få brunet huden? Hvad blev der af de lyse nætter, og hvorfor bliver det mørkt allerede kl. halv ni om aftenen? Gik det hele ikke lidt for stærkt, inden det hele er forbi?

Mens vi susede af sted på cyklerne gennem det flade stevnske landskab som kulturvagabonder på vej fra den ene udstillende kunstner til den næste, blev C.V. Jørgensens udødelige poesi fra min svundne ungdom: Sæsonen er slut ved at spille på indersiden af trommehinderne.

Sommeren er forbi nu / Og den nærmest fløj af sted / Tomhændet står du tilbage og ka' slet ikke følge med / Det sortner for dine øjne / Mens du stirrende står her og ser / Endnu et dødt løb bli' kørt med dig som blind passager / Endnu en gang til men, så heller aldrig mer'.

Verdensarvens fossiler
Turen startede hos Peter og Laila Bennicke på Tommestrups gamle skole. Egentlig er de begge kunstnere, men Peter har slået sig på fossiler fra urtiden. I sine tre skabe med nye fund, som han gladeligt viser frem, befinder sig 5-10 nye aspiranter til Danekræ - oven i de 25, som han allerede har fået på listen- langt de fleste af dem er fra Stevns Klint. Men i udstillingen kan man også more sig over hans finurlige skeletter af dyr, der får nyt liv gennem hans kunstneriske evner. Mange af hans spændende fund vil formentlig ende som fast udstilling på det kommende besøgscenter for verdensarven, antyder han.

I skolestuen ved siden af fortæller Laila gerne om sine værker - både skulpturer og malerier. Man aner næsten Krøyers sankthansbål, når man betragter billedet af menneskeskygger foran verdensaltet, der fortoner sig i alle regnbuens farver - og netop farverne spiller også en central rolle i hendes store svanebilleder. For år tilbage malede hun dem blide og yndefulde på lyserød baggrund, mens en nyere version viser nationalfuglen med fremskudt hals og et mere skeptisk, næsten aggressivt blik ud mod tilskueren - og så på en kold, blå baggrund. Måske er det ikke kun svaner, der ændrer karakter med alderen?

Nogle få hundrede meter holdt Susanne Stanley Jensen åbent i Bondehuset, hvor kunsthåndværk af forskellig art blev flittigt betragtet. Hun er kendt for sine pileflettede kurve, men udstillingen viste samtidig, hvor opfindsomt man kan udtrykke sig ved hjælp af fingersnilde og fund i naturen.

Verden er kompleks
I bødehallerne på Rødvig Fiskerihavn tog Lykke Bianca og Trine Bianca i deres maritime univers af livet i Kridthavet (se DAGBLADET onsdag), og et par kilometer længere mod vest stod Jens Aalholt Nielsen klar med sit atelier, som han har indrettet i sit forholdsvis nyerhvervede sommerhus. Med havets brusen som en behagelig lydkulisse og udsigten over engen står han og laver sine store collager på lærred.

- Jeg er begyndt at tegne igen. Det ramte mig i nakken, og nu kan jeg slet ikke lade være, siger Jens.

Han går ikke af vejen for at lægge flere motiver oven i hinanden, for verden er kompleks, og begivenhederne falder ofte oven i hinanden, når man på samme tid skal forholde sig til klimakrisen, at en nær ven ligger syg, og at man er løbet tør for mælk.

Verden set fra mit vindue
Efter et bad fra Rødvigs sønderstrand, hvor pålandsvinden sender store bølger ind mod kysten, kører vi forbi en hel mur af halmballer på Højstrups marker, der vidner om, at høsten er over os. Vi slutter rundturen hos Ole Bach Sørensen og Annette Sjølund, der tager imod i den gamle præstegård i Gevnø.

Ole og Annette havde mange gæster weekenden igennem - måske lidt flere end de øvrige steder, hvor meldingen i år var, at lidt færre besøgte Åbne Atelierdøre end tidligere.

Som altid, når det gælder den sprudlende og energiske Annette, er huset fyldt med vidt forskellige værker fra hendes mange år som kunstner. Seneste skud på den vildtvoksende stamme er hendes billeder fra præstegårdens køkkenvindue, der vender mod vest, hvor solen går ned over Lyderslev og landskabet bagved. Herfra studerer Annette det skiftende vejrlig og ser himlen eksplodere i farver - både fra solen, og når der ind imellem kommer et gigantisk uvejr med mørke skyer og regn i stride strømme.

Sådan var den også - sæsonen 2019, der nu er ved at runde af og overlader stafetten til efterårets glød og forfald.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk