18. september 2020
Han er på toppen. 81-årige Carsten Stuhr Hansen har let til smil og er fyldt med gode historier - ikke mindst om Flinteovnen, som han var med til at bygge op fra bunden i 1987 efter einspiration fra den oprindelige flinteovn i Rødvig. Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Han er på toppen. 81-årige Carsten Stuhr Hansen har let til smil og er fyldt med gode historier - ikke mindst om Flinteovnen, som han var med til at bygge op fra bunden i 1987 efter einspiration fra den oprindelige flinteovn i Rødvig. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Stuhr Hansens fine fornemmelse for former

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Stuhr Hansens fine fornemmelse for former
Stevns - 01. august 2020 kl. 06:03
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man kommer ind i Flinteovnen i Rødvig, hænger der et såkaldt stilleben, som Carsten Stuhr Hansens far, Charles Hansen, der var kunstmaler, begik, da han blot var 18 år gammel. Over for hænger et kæmpe træværk, der er en overdimensioneret transformering af oliemaleriet - snittet og skåret ud i kalmar fyr.

arrow Læs også: Rødvigs vartegn kan ende med at blive revet ned

Det tog Carsten Stuhr Hansen fire år at lave det.

For at kunne komme ind i Flinteovnen i Rødvig er det skåret op i tre stykker og samlet med tre styk u-jern inden døre. Og det er ikke et værk, man sådan lige slipper af sted med at stjæle.

- Egentlig ville jeg have lavet det i egetræ, der må betegnes som vores nationaltræ. Det har altid været min yndlingstræsort, og eg har altid været en del af den danske historie. Det får mig til at citere et digt af H.C. Andersen: »Et træ er som skøn musik, ja, i live som et menneske om foråret.«, siger Carsten Stuhr Hansen, da avisen besøger ham i Flinteovnen, hvor han sammen med en lille håndfuld andre frivillige stadig er aktiv, efter han var med til at genopføre en kopi af den oprindelige flinteovn fra Rødvig på Christiansø tilbage i 1987.

I dag kan denne kopi bedst betegnes som Rødvigs vartegn, som er det første tusindvis af sejlere og andre turister får øje på, når de kommer til den lille havneby på det sydlige Stevns.

Bygningen er en kopi af den oprindelige flinteovn i Rødvig, hvor man i 40 år omdannede flint til flintemel, som derefter blev solgt til en fajancefabrik i København.

Frivillig i flinteovnen
Flinteovnen på Christiansø blev opført i 1987 af 5000 kridtsten, sat op på beton og skinner. Og én af de frivillige, som dengang var med til at bygge ovnen, er skibstømrer Carsten Stuhr Hansen.

I dag er han frivillig i Flinteovnens Venner, hvor han bruger mange timer, rigtig mange timer, og det er da også Carsten, der er hovedmand bag flertallet af de udstillinger, man kan opleve i flinteovnen på Christiansø.

Han arbejdede på værftet i Rødvig fra 1954 til 1959. Senere var han ansat på Stevns Friskole, som sløjdlærer og altmuligmand indtil han gik på pension i 1995.

Blandt andet er hans gamle træværktøj udstillet i flinteovnen, der er indrettet med tre rum over hinanden, forbundet af stejle trætrapper.

Til trods for de få kvadratmeter gulvplads på hver etage, kan man gå på opdagelse i flere forskellige udstillinger med træarbejder og sten, og på væggene hænger flere oplysningstavler og plancher, som blandt andet fortæller om Flinteovnens historie.

I stueetagen pryder føromtalte træskærerarbejde en af væggene fra gulv til loft.

Sløjd og sten
På førstesalen finder man to forskellige udstillinger.

Dels forskellige træskærerarbejder fra dengang Carsten var sløjdlærer på Stevns Friskole. Her underviste han gennem 12 år elever i sløjd, som - med stigende sværhedsgrad - fik udfordringer udi i sløjdarbejdet.

Der blev både savet, høvlet og slebet, og de færdige emner var brugbare ting såsom skærebrætter, bogstøtter, køkkenrulleholdere, hylder, fuglehuse, stumtjenere, lysestager og de meget populære ølkasser, der lige passede til seks øl á 33 cl. i glasflasker. Altsammen kan man se modeller af i udstillingen.

På samme etage finder man desuden en stensamling fra Carstens barndomshjem, der lå på Klintevej i Rødvig. Samlingen består af sten og fossiler, og mange af dem er fundet langs klinten af Carstens far. Der er blandt andet forstenede søpindsvin, pilespidser, fossiler og flintesten med mere.

Eventyrligt træ
Øverste oppe er endnu en udstilling med finurlige og eventyrlige træstykker.

- Se det her, er det ikke fantastisk, siger Carsten Stuhr Hansen og viser undertegnede ét af de mange træstykker, der er fundet mange forskellige steder på Stevns. Blandt andet ved Vallø Slot.

Flot er de udstillet på rundformede borde, der følger skorstensmuren runde form.

Stykkerne er lagt i en bunke og transporteret hjem i privaten, stykke for stykke bag på cyklens bagagebærer. Og hjemme, som er en førstesalslejlighed i de nybyggede lejligheder på Kystvejen i Strøby Egede, er de alle blevet skåret til og har fået overfladerne behandlet med grunder og olie.

Hvert træstykke har sin helt egen form og fortælling: Et ligner et svanehoved med næb og øje på en lang elegant hals, et andet en stor fuglevinge, et tredje kunne fint anvendes som en dekorativ frugtskål, og sådan kan man slippe fantasien fri med hvert enkelt stykke træ.

Udsigt over området
Sidste etape går ligeledes af en stejl trætappe, hvor man ender udenfor, øverst oppe på en udsigtsplatform med 360 graders kig udover Stevns Klint, lystbådehavnen, Rødvig Station og byen.

- Er det ikke en fantastisk udsigt, siger den nu 81-årige Carsten Stuhr Hansen og lyser op i et kæmpe stort smil.

arrow Flinteovnens historie
01. august 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 16:00
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk