19. februar 2019
Stevns Fyr, Sankt Katharina Kirke, Østbanen og ikke mindst turistmålet ved Højeruplund og den gamle kirke på de kanter - ja det er alt sammen gengivet i skalaen 1:87 hos Modeljernbaneklubben Stevnstoget. Klubben har netop fejret fem års jubilæum, hvor de kunne invitere til åbent hus i eget klubhus, som de lykkedes med at skaffe for to år siden.SN-Brød: Ib Kure (tv), Peer Olsen og Orla Nielsen kan slet ikke skjule deres glæde ved at vise frem, hvad de går og arbejder med i deres fritid. Det bliver til rigtigt mange glade timer i klubhuset - så mange, at det er umuligt at gøre op, som de siger. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Stevns Fyr, Sankt Katharina Kirke, Østbanen og ikke mindst turistmålet ved Højeruplund og den gamle kirke på de kanter - ja det er alt sammen gengivet i skalaen 1:87 hos Modeljernbaneklubben Stevnstoget. Klubben har netop fejret fem års jubilæum, hvor de kunne invitere til åbent hus i eget klubhus, som de lykkedes med at skaffe for to år siden.SN-Brød: Ib Kure (tv), Peer Olsen og Orla Nielsen kan slet ikke skjule deres glæde ved at vise frem, hvad de går og arbejder med i deres fritid. Det bliver til rigtigt mange glade timer i klubhuset - så mange, at det er umuligt at gøre op, som de siger. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Stevns som miniature i forholdet 1:87

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Stevns som miniature i forholdet 1:87
Stevns - 26. januar 2019 kl. 10:16
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere gange i timen bliver vi mindet om, at Østbanen er på vej enten mod Rødvig eller Køge. Vi befinder os i klubhuset hos modeljernbaneklubben Stevnstoget. En bygning klubben købte af byens spejdere for et par år siden, og som nu er det naturlige omdrejningspunkt for klubbens 27 medlemmer, hvor den yngste er 10 og den ældste 84.

Ens for dem alle er, at de elsker modeltog, og at være sammen om deres fælles interesse.

- Lige så meget vi godt kan lide at nørkle og nørde med togene, bygninger og det tekniske udstyr, så er vi jo mange, der har det rigtig godt med den sociale side af klubarbejdet, lyder det fra Orla Nielsen, der har været formand for foreningen siden den blev stiftet for fem år siden.

I den forgangne weekend fejrede klubben jubilæet med et åbent hus, hvor der helt overvældende væltede ind med gæster i det lille klubhus. De regner selv med, at der var mellem 130 og 150 gæster på dagen mellem klokken 10 og 16.

Til at begynde med holdt klubben til ude hos Hobbystalden, men fugt og kulde var hårdt ved de små bygninger og installationer.

Klubhuset kom til
- Det var derfor helt fantastisk, da vi fik muligheden for at købe huset her af spejderne. Det står på kommunen grund, og der er lavet en 20-årig aftale. Og så ligger vi jo lige ved siden af det »rigtige« banelegeme, hvor Østbanen kører, så vi henter inspiration hele tiden. Måske vi en dag kan få et trinbræt her, siger Peer Olsen, der er bygmester og ophavsmand til en stor del af de bygninger, man kan se på togbanen.

Alt bygget i skalaen 1:87. På modelbanen finder man mange kendte bygninger fra Stevns. Blandt andet Stevns Fyr og den gamle kirke ved Højerup. Ved kirken er klinten selvfølgelig også synlig. Disse niveau-delinger er skåret ud i lilla flamingo, der er nemt at arbejde i og med.

Østbanens tog kører både uden for og inden for lige netop her. Det er Märklin, som har leveret - ligesom det også er c-kinner fra Märklin togene kører på. Alle de 380 meter skinnelegeme er kodet, så togene og overskæringer kan computerstyres via en app på mobiltelefonen.

Også busser og biler
Ja busser og biler på det optegnede vejnet kan også køre førerløst og uden at køre af vejen. Der er lagt tynd ståltråd ned i vejbelægningen, så en magnet holder dem på vejen.

- Vi laver jo også workshops og tager på messer. Og så har vi ikke mindst stor succes med at være med i aktiv sommer. Der kommer rigtig mange tilmeldinger, men det udmønter sig ikke i medlemskaber bagefter. Det er dog vigtigt, at de ved vi eksisterer og oplever glæden i at have med modeltog at gøre. Så kommer de nok tilbage, når de når de bliver lidt ældre, som Orla Nielsen formulerer det.

Belysningen kan dæmpes, så det er muligt at »nyde« belysningen fra de små lamper på modelbanen.

- Du skulle bare vide, hvor mange ledninger, der er trukket nede under bordpladerne, siger Ib Kure.

De forklarer alle samstemmende, at man aldrig bliver færdig med modeljernbanen. Det er at betragte som en evig proces.

Altid flere finesser
- Man kan altid finde flere finesser, der kan laves. Og når vi engang ikke har mere plads, og hvis vi kan skaffe penge til det, så er det da drømmen at udvide bygningen og banen, så den ikke blot går fra Hårlev til Rødvig, mens også til Faxe Ladeplads, siger Peer Olsen.

Der er plads til legebørn i alle aldre i klubhuset på Maarbjerg 11 i Store Heddinge, hvor man uden for bliver budt velkommen af lokomotiv i støbejern, der er ud over sit dekorative ydre også gør det ud for klubbens kæmpegrill.

- Vi er klar til sommerfesten, der skal bare inviteres og købes pølser og smides på grillen, som Orla Nielsen griner, da fotografen og journalisten takker for gæstfriheden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk