17. december 2018
Formanden for det fælleskommunale affaldsselskab Argo, Niels Hörup, og formanden for Stevns Kommunes Plan-, Teknik- og Miljøudvalg, Flemming Petersen sendte skiltene med stort og småt brændbart videre til genbrug. Der er nemlig ikke brug for dem på pladsen mere. 		                 Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Formanden for det fælleskommunale affaldsselskab Argo, Niels Hörup, og formanden for Stevns Kommunes Plan-, Teknik- og Miljøudvalg, Flemming Petersen sendte skiltene med stort og småt brændbart videre til genbrug. Der er nemlig ikke brug for dem på pladsen mere. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Officielt farvel til brændbart affald på Stevns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Officielt farvel til brændbart affald på Stevns
Stevns - 27. oktober 2018 kl. 10:15
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For at øge mængden af affald til genanvendelse sagde Stevns Kommunes to genbrugspladser fredag eftermiddag helt farvel til brændbart affald. Det blev markeret på pladsen i Store Heddinge med taler, pølser og sodavand, da en lastbil havde trukket den sidste container med brændbart affald op på rampen for at køre væk med den.

arrow Læs også: Stort flertal vedtog ny ordning med flere skraldespande for alle

Borgere og virksomheder kan sagtens komme af med alt det affald, som man plejer at aflevere på genbrugspladsen - nu det skal blot sorteres mere til gavn for dig, mig og ikke mindst miljøet.

Containere til stort og småt brændbart har tjent landets borgere godt i flere årtier. De er blevet folkeeje og har endda inspireret Steffen Brandt og gruppen: tv-2 til titlen på det prisvindende album: På kanten af småt brændbart.

Men tingene har ændret sig, og Stevns Kommune og det fælleskommunale affaldsselskab Argo tager nu et medansvar for verdens ressourcemæssige udfordringer og arbejder efter prioriteringen: Genbrug først, genanvendelse før energiudnyttelse og til sidst deponering.

Det betyder, at når du som borger besøger én af genbrugspladserne i Stevns Kommune, vil du fremover skulle sortere dit affald endnu mere, end du gør i dag.

Du vil dog stadig kunne komme af med dit tidligere brændbare affald - det skal blot sorteres. I målet om en større sortering er der kommet nye containere til. Der er f.eks. containere til tekstiler, bøger, indendørs træ og udendørs træ, samt »uegnet til genanvendelse«. Sidstnævnte er til sammensatte produkter og materialer, der ikke kan oparbejdes igen - det kan eksempelvis være en styrthjelm.

- Den nye affaldssortering er en del af Stevns Kommunes ambition om at blive endnu grønnere. Vi siger farvel til de gamle affaldssorteringer for at få en mere optimal behandling af affald i forhold til miljøet. Selv om vi alle lige skal vænne os til at sortere i de nye containere, er jeg sikker på, at det er noget, som alle kan bakke op om, da det jo er til gavn for et bedre miljø, sagde Flemming Petersen (V), der er formand for Plan, Teknik- og Miljøudvalget i Stevns Kommune, da han holdt tale i forbindelse med, at den sidste container blev kørt væk.

Erfaringerne fra de genbrugspladser, som allerede har sagt farvel til brændbart, synes at bekræfte, at borgerne er klar til meget mere genanvendelse. Tiltaget kræver en ekstra indsats, idet man skal sortere det tidligere brændbare affald.

- Indtil videre har oplevelsen været, at langt de fleste borgere gerne vil gøre noget godt for miljøet. Farvel til brændbart er blot et af mange tiltag, som er gennemført i de senere år. Jeg er sikker på, at også Stevns Kommunes borgere tager godt imod udviklingen og støtter op om initiativet med hjælp og råd fra personalet på genbrugspladserne, sagde Niels Hörup, der bestyrelsesformand i Argo - ud over at han er borgmester i Solrød Kommune.

Opgørelsen fra fire genbrugspladser i Lejre og Roskilde kommuner, der har sagt farvel til brændbart, og med forbehold for den relativt korte periode der måles på, ser det ud til at:

- Over 60 procent af det, som tidligere gik direkte til energiudnyttelse, er flyttet til genbrug og anden behandling

- Mængderne af genanvendt plast er næsten fordoblet

- Mængderne af genanvendt pap er steget med cirka 50 procent

- Mængden af tekstil til genanvendelse er mere end fordoblet

- Mængden af træ til genanvendelse er steget med næsten 50 procent.

Ud over at den sidste container med brændbart blev kørt væk, klippede de to politikere også snoren til en ny container, der får betegnelsen: »uegnet til genanvendelse«.

Nu er det op til dig, mig og alle i kommunen at sortere langt mere, end vi gør i dag - og hvis man ikke kan finde en container for sin genstand, så må man enten spørge én fra personalet på pladsen til råds - eller også er det nok, fordi det er »uegnet til genanvendelse«.

arrow Argo: Flere gode grunde til at genbruge og importere affald
20. oktober 2018 kl. 16:30 Opdateret: kl. 18:19
arrow Slut med stort og småt brændbart på genbrugspladserne
30. september 2018 kl. 07:02 Opdateret: kl. 13:22

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk